Weekly News

Bedre ergonomi på arbejdspladsen betaler sig

I Danmark har vi masser af fokus på og forskning om betydningen af fysisk arbejdsbelastning, men vi er ikke gode til at implementere de forebyggende tiltag og langsigtede løsninger og det koster.

Det er trist, når de forebyggende tiltag, på trods af de gavnlige effekter, ikke bliver implementeret.

Det er ikke viden det skorter på, når det gælder hvilken betydning fysiske arbejdsbelastninger og dårligt arbejdsmiljø har for den enkelte medarbejder, arbejdspladsen og samfundet. Og der mangler heller ikke information om betydningen af forebyggelse i form af gode ergonomiske løsninger, øvelser og motion. Det er nemlig et område, der i dag forskes meget i i Danmark, men en ting er forskning, en anden er implementering og handling. Det kniber det med, og faktisk går udviklingen den forkerte vej, især inden for de brancher, der er præget af hårdt fysisk arbejde såsom rengøring, bygningshåndværk, landbrug, anlægsarbejde og slagteri. Her er der fra 2012 til 2016 sket en stigning i andelen af medarbejdere med muskel- og skeletbesvær, viser undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2016”, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har foretaget.

– I de fag, hvor man typisk trækker, skubber og løfter og i det hele taget er meget på benene og bruger hele kroppen, ser vi en højere andel, der dør inden pensionsalderen og har færre smerte- og sygdomsfrie år end i de fag, hvor man er mere stillesiddende. Det vil sige, at det fysisk hårde arbejde både har konsekvenser for levealderen og levekvaliteten, fortæller cand.scient. Mette Korshøj, der er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Rengøring og slagteriarbejde er to af de fysisk hårdeste jobs i Danmark. Ifølge ”Arbejdsmiljø og Helbred 2016” er andelen af dem, der har smerter flere gange ugentlig på 44 procent for rengøring og 46 procent for slagteri. Til sammenligning er kontorarbejde nede på 28 procent.

Det er også inden for fag med hårdt fysisk arbejde, at man ser den største andel af medarbejdere, der i ”Arbejdsmiljø og Helbred 2016” svarer, at de føler, at deres smerter i muskler og led begrænser dem i at udføre deres arbejde. Ikke overraskende, er det også i fag med hårdt fysisk arbejde, at der er flest førtidspensioneringer.

– Det fysisk hårde arbejde slider på medarbejderne, så de får ondt og bliver trætte. Ikke kun muskler og skelet slides, men også hjerte-kar-systemet. Rengøring er f.eks. præget af, at man bruger hele kroppen og det får pulsen til at stige, dog ikke med en tilstrækkelig høj intensitet til at opnå en gavnlig effekt på konditionen. Tværtimod slider det på hjerte-kar-systemet at have en konstant forhøjet puls, forklarer Mette Korshøj.

Det fysisk hårde arbejde har altså store konsekvenser for den enkelte medarbejder med smerter, sygdom og reduceret levealder, og for arbejdspladsen med sygefravær, tabt arbejdskraft og lavere produktionsniveau. I forlængelse heraf koster tabt arbejdsfortjeneste, stigende sundhedsudgifter til behandling og hospitalsindlæggelser og et lavere produktionsniveau samfundet dyrt.

Der er med andre ord mange gode grunde til at gøre en indsats for at bedre arbejdsmiljøet, og der er adskillige tilgængelige håndtag til forebyggelse, man kan tage fat i.

– Man kan indføre træning for medarbejderne, så de kommer i bedre fysisk form. Man kan organisere arbejdet mere hensigtsmæssigt og dele arbejdsbyrderne, man kan benytte sig af teknologiske løsninger som f.eks. robotstøvsugere. Men hvem, der har ansvaret er en politisk diskussion, som jeg ikke kan gå ind i, lyder det fra Mette Korshøj.

Hun tilføjer, at vi i Danmark har et højt niveau af sikkerhed på arbejdspladsen, og at der også er fokus på forebyggelse, men generelt er der få forebyggelsestilbud til de hårdest belastede brancher og ikke så mange af dem bliver implementeret, og dermed opnår vi ikke et bedre arbejdsmiljø.

– Når vi laver interventioner på arbejdspladser, hvor vi sammen med virksomheden igangsætter gavnlige tiltag, så er alle – både arbejdsgiver og medarbejdere – glade. Medarbejderne kommer f.eks. i bedre fysisk form osv. Men når vi så kommer tilbage noget tid senere, er tiltaget ikke implementeret, men de er tilbage som før. Det er trist, når de forebyggende tiltag, på trods af de gavnlige effekter, ikke bliver implementeret, siger Mette Korshøj, der tilføjer, at det er muligt, at man fremover skal have større fokus på selve implementeringen og de langsigtede løsninger hos virksomhederne. 

Fakta

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er en forskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet. NFA’s opgave er primært at forske, rådgive og uddanne inden for institutionens kerneområder og at formidle forskningsbaseret viden til arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljørådgivere.

Del

Journalist

Anne-Mette Klausen

Andre artikler