Weekly News

Beklædning der beskytter

I fødevarevirksomheder er medarbejdernes beklædning en stor kilde til kontaminering. Derfor er der nødt til at være fokus på hensigtsmæssig vask og design af arbejdstøjet. Den internationale tekstilservicevirksomhed Berendsen har specialiseret sig i dette.

– Beklædningen kan bære allergener og bakterier rundt i en produktion, og hvis tøjet bæres over flere dage så stiger den risiko betydeligt. Det skal derfor skiftes og vaskes, men det skal også designes hensigtsmæssigt. Der må f.eks. ikke være for mange lommer, og knapper skal udformes i metal så de kan spores, fortæller Berendsens QA Manager Lisbeth Linde.

Der stilles flere krav til fødevareindustrien i dag på grund af globale standarder og større krav om sikkerhed, og ikke mindst dokumentation.

– Vi er HACCP og ISO 22000- certificeret ligesom de fleste af vores kunder, og vores arbejdstøj er designet efter DIN 10524-standarden. Det er et grundvilkår, men vi arbejder tæt sammen med vores kunder om at fjerne risikofaktorer i deres produktion. Vi sikrer f.eks. det bakteriologisk rene tøj helt frem til omklædningsrummet, siger Lisbeth Linde. 

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler