Weekly News

Brandrisiko undervurderes

Hver fjerde virksomhed, der rammes af en større brand, overlever ikke. For få virksomheder gør nok ud af brandsikring.

Brandsikring er en investering i produktionssikkerhed.

Danske fremstillingsvirksomheder har god grund til at gøre mere ud af brandsikkerheden: Mindst 25 procent af de virksomheder, der bliver ramt af en større brand, får aldrig fodfæste på markedet igen og må lukke, viser statistik fra Forsikring & Pension.

– Først et halvt år efter en alvorlig brand, når faciliteter og produktionsmaskiner er renset for sod og genopbygget eller udskiftet, indser de ramte virksomheder, at de hellere ville have haft noget mere brandsikring, for deres position på markedet er blevet overtaget af konkurrenter, lyder det fra direktør i SikkerhedsBranchen, Kasper Skov-Mikkelsen, når han beskriver en ikke ualmindelig situation for danske virksomheder, der rammes af brand.

Problemet er, at virksomhederne ignorerer risikoen for brand og i for høj grad ser på brandsikring som en udgift frem for en relevant investering.

– Brandsikring er en investering i produktionssikkerhed. Det er selvfølgelig også en investering i dine medarbejderes og din egen sikkerhed, men sandheden er, at der næsten ikke dør mennesker i brande på erhvervsvirksomheder. På din arbejdsplads er du vågen, og har du et arbejde, er du som regel hverken alderssvækket, beruset eller på anden måde ude af stand til at tage vare på dig selv. Til gengæld er der altså mange virksomheder, der dør i brande, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

I mange tilfælde har virksomheder ikke brandsikkerhed overhovedet – f.eks. i form af et såkaldt ABA-anlæg (automatisk brandalarmeringsanlæg), som kan alarmere det lokale brandvæsen. Håndslukkere kræver løbende eftersyn og service for at fungere effektivt ved brand, men det bliver ofte forsømt. Også andet brandmateriel kan mangle eller være dårligt vedligeholdt.

Kasper Skov-Mikkelsen inddeler de sikkerheds-sjuskende virksomheder i to hovedgrupper:

– Den første kategori er de virksomheder, som slet ikke gør noget. De lukker øjnene og siger, at det går nok alligevel. Her peger pilen mest på små og mellemstore virksomheder. Enten tænker de ikke over det, eller også ønsker de ikke at bruge pengene.

– Den anden kategori er større virksomheder, der nok er opmærksomme på brandsikring, men springer over, hvor gærdet er lavest. Nogle store virksomheder har en liberalistisk tilgang til brandsikring. Hvis ikke beredskabet præcis kan vise dem, hvor i lovgivningen eller bygningsreglementet, det står, at de skal have denne eller hin brandsikring, så skal de ikke have nogen. Dén indstilling kan resultere i kæmpestore millionbrande, har vi set. Selv hvis virksomheden overlever og kommer tilbage på markedet, kan det være, at den aldrig genvinder den position, den havde engang.

Udover aktiv brandsikring som brand­alarm, sprinkleranlæg, røgudluftning og ventilation, er der den passive brandsikring i form af døre og vægge og isolering.

Brandbar isolering er tilladt i nogle erhvervsbyggerier, bl.a. i store frysehuse, når det er kapslet ind, men ifølge Kasper Skov-Mikkelsen kan arbejde med gaffeltrucks og henstilling af paller bryde forseglingen, og det øger brandrisikoen betydeligt, hvis ikke eventuelle huller bliver udbedret.

– Så vil der være fri adgang ind til den flamingoagtige brandbare isolering, som ret beset er et olieprodukt og brænder som krudt, når først det er antændt. Det var også det, der forværrede branden i beboelsesejendommen Grenfell Tower i London. Den sikkerhedsmæssige forskel på brandbar isolering og isolering som rockwool og stenuld, der i sig selv er brandhæmmende, er enorm. Også for virksomheder. 

Fakta

I 2016 var der 169 storbrande i danske virksomheder med skadeserstatninger for mindst én mio. kr. I 2015 var antallet 133, mens det i 2014 var 161.

Kilde: Forsikring & Pension

Del

Journalist

Peter Klar

Andre artikler