Weekly News

Digital fremtid kræver vidensdeling

Dansk Automationsselskab opfordrer de mange små virksomheder, der endnu ikke har omfavnet digitaliseringen til at søge viden og samarbejde.

I konkurrencen med kineserne, amerikaneren og alle andre, der er kendt for at rykke hurtigt på nye teknologiområder, er det tid til at lægge stoltheden på hylden og række hånden ud til andre danske virksomheder, netværk og universiteter.

Det mener i hvert fald Frank Faurholt, der er formand for Dansk Automationsselskab (DAu).

Som mange andre ser han med stigende bekymring på de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) i Danmark, som i alt for ringe grad har taget digitale teknologier til sig.

– Det kan der være rigtig mange gode grunde til, og der er derfor intet at klandre dem for, men det ændrer bare ikke på, at det kan få alvorlige konsekvenser – og ikke bare for virksomhederne selv, men også for samfundsøkonomien, siger Frank Faurholt.

Af samme grund opfordrer han til at danne netværk og opruste samarbejdet mellem virksomheder og universiteter.

– Som danske virksomheder og organisationer er vi alle i samme båd. Vi er alle oppe imod en benhård international konkurrence, hvor kun de stærkeste vil overleve. Derfor bør man efter min mening sænke paraderne, og i højere grad samarbejde – måske ovenikøbet med dem, man tidligere har opfattet som sine konkurrenter.

Er man usikker på, hvordan man skal gribe processen an, er det mest oplagte sted at starte hos de organisationer, der netop er sat i verden for at informere, motivere og skabe de nødvendige netværk.

I DAu er målsætningen f.eks. at komme med eksempler på de første reelle implementeringer af teknologier, der peger i retning af Industri 4.0. Og i innovationsnetværket RoboCluster, samler man de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi.

En tredje mulighed er foreningen MADE, der står for Manufacturing Academy of Denmark. Her arbejder man med at udvikle nye løsninger inden for automation, 3D-print og digitalisering.

– MADEs medlemmer er virksomheder, vidensinstitutioner og andre organisationer, der deler viden på tværs af størrelser, brancher og geografi, siger Frank Faurholt. Han nævner, at man i MADE vil møde masser af virksomheder i samme situation.

– Og det er nok ikke uvæsentligt, fortsætter han. Jeg fornemmer, at der er en stor usikkerhed, og at man mange steder sidder og føler, at man er den eneste, der ikke helt har forstået, hvad disruption, Industri 4.0, og hvad vi nu ellers kalder det, går ud på. Til det kan jeg bare sige, at det er man så langt fra. Industri 4.0 er jo en vision om, hvordan automation og produktion kan se ud om 20 år, og vi er alle sammen usikre, og leder efter glimt af forståelse. Sådan må det i sagens natur være, når man står over for noget helt nyt.

Som begreb er Industri 4.0 dog ikke helt nyt længere. Det blev undfanget i Tyskland i 2012, og dækker lidt firkantet sagt over det potentiale, der ligger i udveksling af data mellem forskellige enheder – og den måde data kan anvendes på.

Det kan f.eks. være hverdagens elektroniske apparater såsom køleskabet, der selv bestiller varer hjem, eller det kan være bilen, der selv booker tid på værkstedet, når det er tid til service, og som samtidig koordinerer med ejerens kalender.

Men det kan også være intelligente produktionsanlæg, hvor de enkelte delprodukter og proceslinjer deler data, så det totale flow optimeres mest muligt. Det betyder bl.a., at det vil være muligt lynhurtigt at om-konfigurere en produktionsenhed, så der kan specialfremstilles efter kundens individuelle ønsker.

Sammenlagt – og det er selvfølgelig det helt afgørende – vil den digitaliserede virksomhed kunne producere billigere og af en højere kvalitet, hvilket igen medfører en konkurrencemæssig fordel.

Når selv en mand som Frank Faurholt, der til daglig beskæftiger sig med de mest avancerede digitale systemer, er usikker på den fremtidige udvikling, hænger det sammen med begrebet ”disruption”.

Altså at nye teknikker eller forretningsmodeller pludselig kan ændre både forbrugsmønstre og måden at producere på. Det er set før, som f.eks. da digitalkameraet blev introduceret og i løbet af få år lagde hele den traditionelle filmteknik i graven.

– Alt tyder på, at medgrundlæggeren af Intel-koncernen, Gordon E. Moore får ret. Han beskrev tilbage i 1965, hvordan antallet af transistorer i en elektronisk enhed ville fordobles hver 18. måned. Og det er denne eksponentielle faktor i udviklingen, som gør udviklingen meget svær at forudsige, siger Frank Faurholt.

For at angribe fænomenet fra en anden vinkel, peger han på det historiske perspektiv.

Her var det med dampmaskinens fremkomst første gang, det lykkedes mennesket at generere en masse kraft på ét sted. Dernæst opdagede vi elektriciteten, og det blev dermed muligt at transportere kraften over store afstande. Og endelig i 1970’erne kom så computeren, der på det tidspunkt dog ikke var synderligt intelligent, men som kunne programmeres til at gøre nogle bestemte ting.

– Det vi står over for nu, er en helt anden boldgade, fordi vi har frigjort os fra det fysiske, og begynder at tale om kunstig intelligens. Det er en helt anden udvikling, som nu buldrer derud af, og som ifølge Gordon E. Moore ikke kan stoppes. På den baggrund kan jeg sagtens forstå, hvis man som virksomhedsleder er utryg ved situationen, og ikke helt ved, hvordan man skal gribe den an. Derfor er mit bedste råd også, at man ikke hopper på den første den bedste, der kommer og siger, at han har løsningen, men at man samarbejder så meget som muligt, er åben og nysgerrig, og at man tør tage en balanceret risiko. Det er efter min overbevisning den bedste vej frem, siger Frank Faurholt. 

Fakta

Dansk Automationsselskab (DAu) er en selvstændig forening under DI, der har som mål at fremme vilkårene for automation i Danmark. Selskabet understøtter erfaringsudveksling om teknologiudvikling og forretningsmodeller og giver inspiration til nye automationsløsninger.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler