Weekly News

Egoisme bliver en kommunal udfordring

Flere ældre, højere forventninger – og frem for alt en stigende egoisme. Det vil være nogle af de største udfordringer for kommunerne i fremtiden, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Vi er gennem de senere år begyndt at opfatte os selv som forbrugere frem for borgere.

Spørger man Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, vil Danmarks 98 kommuner få nok at slås med i de kommende år. Og i den sammenhæng er de mange flere ældre borgere bare én faktor. Dertil kommer nemlig, at der inden for de næste ti år faktisk også vil blive født flere børn, samtidigt med, at forventningerne – f.eks. krav om IPads og andet elektronisk udstyr i folkeskolen vil fortsætte med at stige.

– En anden udfordring er den polarisering, der foregår, og som resulterer i, at det efterhånden er svært for mennesker med almindelige indkomster at bosætte sig i flere nordsjællandske kommuner for ikke at tale om København og Frederiksberg Kommuner, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

Faktisk er der i øjeblikket en nettofraflytning af ressourcesvage fra disse kommuner, der så i stedet bosætter sig på f.eks. Lolland.

– Den polarisering, som det resulterer i, risikerer at fortsætte, og den bliver en rigtig hård nød at knække for kommunerne, siger Lars Andersen, der dog har to bud på, hvordan kommunerne med de mange ressourcesvage borgere skal klare sig i fremtiden.

– Det handler grundlæggende om, at Staten skal gå ind og tage mere ansvar – altså være med til at finansiere flere af de kommunale udgifter til f.eks. børneinstitutioner, skoler og ældrepleje. Alternativt kan man etablere et stærkere kommunalt samarbejde, så der sker en større overførsel af ressourcer fra de rige til de mindre rige kommuner.

Men det, som Lars Andersen ser som den allerstørste udfordring for kommunerne i fremtiden, har hverken med polarisering eller ældrepleje at gøre. Det handler derimod om den mentalitetsændring, som han mener finder sted.

– Vi er gennem de senere år begyndt at opfatte os selv som for­brugere frem for borgere. Det betyder, at vi konstant stiller hø­jere krav til f.eks. den kommunale service, der ikke længere betragtes som et fælles gode, men som noget, der nærmest er tiltænkt mig alene. Og når vi så har en si­tuation, hvor skatten ikke må stige,
bliver det meget svært for kommunerne at honorere vores forvent­ninger. Den situation ender meget let med, at vi bliver utilfredse, fordi vi ikke synes, vi får det, vi har krav på.

Lars Andersen peger på folkeskolen, som efter hans mening er en af de vigtigste institutioner i samfundet. Den lider under voksende egoisme, mener han.

– Så snart en folkeskole rammes af nedskæringer opretter de ressourcestærke forældre jo en privatskole, så de svageste bliver tilbage. Dermed ødelægger man også muligheden for den sociale mobilitet, siger han og tilføjer, at man selvfølgelig skal have mulighed for at oprette privatskoler – bare ikke for offentlige midler.

Og spørger man direktøren om hvem, der har ansvaret, peger han måske ikke så overraskende på skiftende borgerlige regeringer.

– De offentlige tilskud til private løsninger er jo en borgerlig-liberal idé. Og jeg tror, egoismen vil fortsætte med at stige så længe, vi ikke ændrer den politik. Men der er ikke meget, der peger i den retning – som bekendt har regeringen lige besluttet, at der skal gives endnu større tilskud til privatskoler.

Udover at ændre den politik, der efter Lars Andersens mening animerer til egoisme, peger han på en række andre tiltag, som kommunerne bør fokusere på i fremtiden.

For den enkelte kommune handler det naturligvis om bosætning, og om at få flest muligt i arbejde med en løn, der er så god som muligt for derved at opretholde et godt skattegrundlag. Og for, at det ikke skal ende i ren konkurrence kommunerne imellem, foreslår Lars Andersen, at man lader sig inspirere af det jyske trekantsområde.

– Der er kommunerne rigtig dygtige til at samarbejde om f.eks. erhvervsudvikling, infrastruktur og uddannelse. Man har nærmest et fælles sekretariat, og det fungerer rigtig godt. Mange af vores kommuner er i realiteten for små til at klare sig på egen hånd, når det gælder erhverv og beskæftigelse. Alene derfor er samarbejde en rigtig god idé.

Men kommunernes fremtidige skæbne afgøres naturligvis også af deres evne til at trække ledige og marginaliserede ind på arbejdsmarkedet.

– Kommunernes evne til at få ledige – både etniske danskere og folk af anden etnisk herkomst – ind på arbejdsmarkedet har jo både en samfundsøkonomisk betydning og en meget direkte effekt på de kommunale udgifter og indtægter. Udfordringen er selvfølgelig, at det ofte kræver nogle investeringer, og ikke mindst et rigtig godt samarbejde med erhvervslivet. Men i sidste ende er det ofte det om folk er i arbejde og tjener gode penge, der er afgørende for, om det går godt i en kommune eller ej. Så det er absolut værd at investere i – og der er sådan set heller ikke rigtig nogen vej udenom, slutter Lars Andersen.

Fakta

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut. Rådet har til formål at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsidéer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme social retfærdighed.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler