Weekly News

Ekspertpanel om astma og allergi

1. Hvad er det nyeste inden for behandling af allergi og allergisk astma?

2. Hvad kan vi forvente os af fremtidens behandlingsformer?

3. På hvilke måder adskiller børns behandling sig fra den, voksne modtager?


Anders Løkke Ottesen, overlæge

1. Det nyeste er skræddersyet behandling i form af immunmodulerende behandling, altså medicin, der påvirker specifikt i immunsystemet. Der er forskellige former for immunterapi på markedet – og flere på vej, som vil hjælpe de mest syge patienter i landet.

2. Dels kommer der inhalationsmedicin, som er mere effektivt og nemmere at tage. Det skyldes forbedringer af både inhalatorerne og medicinen. Dels kommer der ny medicin, som formentlig vil gøre livet nemmere for de mest syge. De vil i højere grad kunne passe deres arbejde og ikke være så hårdt ramt af deres sygdom.

3. Som udgangspunkt er der ikke den store forskel. Det, man skal være opmærksom på med børn, er doseringen, da noget medicin skal gives efter vægt. Samtidig skal man i forhold til børn altid overveje, om medicinen, man giver, er hensigtsmæssig i forhold til deres udvikling, da børn jo, i modsætning til voksne, er i vækst. Det gælder både, når man starter behandlingen, og når man afslutter den.

Foto: PR-foto



Henrik Jacobi, forskningsdirektør, ALK

1. Tabletbaseret allergi-immunterapi er sammen med nye biologiske antistofbaserede injektionslægemidler de største behandlingsgennembrud og vil sætte standarden for fremtidens behandling af allergi og allergisk astma. Der er også stort fokus på mulighederne med de nye biologiske antistofbaserede lægemidler.

2. Et studie, vi har kørt sammen med en engelsk gruppe, viser, at husstøvmidevaccine i dråbeform reducerer udvikling af allergi hos børn i alderen seks til 18 måneder, som er født i familier med høj risiko for at udvikle allergi. Vi vil investere yderligere i de kommende år i at forstå mulighederne for at intervenere, inden den allergiske sygdom udvikler sig mere alvorligt i den enkelte patient.

3. Antistofterapierne er meget dyre og vil nok kun i begrænset omfang blive anvendt i børn. Allergi-immunterapi eller symptombehandling med antihistaminer og/eller steroider er en mulighed for mange patienter, men allergi-immunterapi er den eneste potentielt kurerende behandling.

Foto: Lars Nyboell



Vibeke Backer, professor og overlæge

1. Der er kommet nogle mere målrettede biologiske midler, som tager fat i mekanismer. Så i stedet for at ”one size fits all”, skal man have udredt det sådan, at man ved, hvad den enkelte patient har af basis for sin sygdom. Når man kender mekanismerne for sygdommen, kan man målrette behandlingen efter dem.

2. Vi kan forvente os, at de samlet set bliver dyrere. Den inhaler, de fleste patienter har i dag, koster 8.000 kr. om året, og de biologiske midler koster 110.000 kr. om året. De 8.000 kr. betales af patienten, og de 110.000 kr. betales af hospitalet. På samfundsplan betyder det, at omkostningerne kommer til at vokse i takt med, at flere skal have behandling. Men der er tale om en helt anderledes og mere målrettet behandling, som mindsker forværringerne ved svær astma og dermed mindsker patienternes sygelighed og sygefravær fra job og uddannelse.

3. Der er ingen forskel i astma- og allergibehandlingen af børn og vokse. Til gengæld er der stor forskel på, hvor mange børn og voksne, der rammes af svær sygdom. Svær sygdom rammer oftere voksne end børn, og det betyder, at udviklingen i højere grad vil ske i voksenregi end i børneregi.

Foto: PR-foto



Henrik Harboe, Head of Medical Affairs, Liita Care

1. Mange fortæller os, at de har gavn af at bruge saltinhalation som supplement til den øvrige medicin. Det hænger bl.a. sammen med, at saltinhalation kan anvendes oftere end almindelig astmamedicin, som typisk kun må tages nogle få gange om dagen. Saltinhalation giver brugerne lindring i de perioder, hvor de ikke kan anvende den receptpligtige astmamedicin.

2. Der er ingen tvivl om, at self management af sygdom vil blive mere udbredt. Folk vil meget gerne deltage i behandlingen og kontrollen af deres sygdomme. Saltinhalation er et eksempel på det. Apparater til måling af lungefunktion er et andet. Sammen med telemedicin peger det på en fremtid, hvor patienterne deltager mere aktivt i behandlingen.

3. Den adskiller sig kun lidt. Helt små børn har svært ved at inhalere fra en almindelig inhalator. Derfor bruges ofte mellemstykker, så børnene lettere kan få medicinen tilført. Men de former for medicin, der anvendes til børn og voksne, er stort set de samme.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler