Weekly News

Fra festival til bosted

Det er ikke kun telte og tomme øldåser, som står tilbage efter en festival, et motionsløb eller en anden stor begivenhed. I de fleste tilfælde er der også bjerge af mad i overskud. Det ville under normale omstændigheder ryge direkte i skraldespanden, men FødevareBanken vil det anderledes. Organisationen formidler hver dag tonsvis af overskudsmad til organisationer, som arbejder med socialt udsatte mennesker.

FødevareBanken var et af de første initiativer i Danmark til bekæmpelse af madspil. Udover samarbejde med myndigheder og erhvervsliv er FødevareBanken også med i et europæisk samarbejde, hvor organisationer i andre lande i Europa driver lignende fødevarebanker.

FødevareBanken bakkes op af en lang række prominente erhvervsfolk, politikere og aktivister, som alle er enige om, at FødevareBanken er et enestående initiativ, der er med til at løse et stort samfundsproblem på en sympatisk, praktisk og innovativ måde.

Del

Journalist

Lisbeth Frost

Andre artikler