Weekly News

Fremtidens forsikringer kan øge ulighed

Via digital data kan du snart skræddersy din forsikring. Men vi skal passe på, at det ikke skaber større social ulighed, mener erhvervskvinde Stine Bosse.

Der er hele tiden en balance i branchen mellem at tjene penge og gøre ”det rigtige”.

Teknologiens udvikling kører derudad med 200 km i timen, og der er snart ikke det, vi ikke kan. Det nyeste, digitale tiltag i forsikringsbranchen er skræddersyede forsikringer via dataindsamling. Der er ikke noget nyt i, at data bliver brugt til risikovurdering. Men snart ved vi alt om hinanden gennem digital data, og det er dér, balladen starter, mener erhvervskvinde og tidligere direktør for forsikringsselskabet Tryg, Stine Bosse. Det er godt for nogle, men skidt for andre. Og det kan potentielt skabe større social ulighed.

– Vi ved snart alt, vi kan snart alt, og vi kan snart forske i alt. Også i digital data. Jeg tror, det er vigtigt, at forsikringsselskaberne sætter nogle rammer for, hvad de vil gøre, og hvor meget de vil gå ind i de her forsikringer via dataindsamlinger, siger erhvervskvinden.

Problemet ved de nye tiltag i forsikringsbranchen, mener Stine Bosse, er, at de dårligt stillede bliver endnu dårligere stillet. Som tingene er nu i forsikringsbranchen, betaler vi alle sammen kollektivt for hinanden med en udjævnet risikovurdering. Men når den nye datateknologi bliver implementeret, betyder det, at jo større ens individuelle risikovurdering er, des dyrere bliver ens forsikring. Det kommer til at gå økonomisk ud over de svageste, som f.eks. er i større risiko for sygdom.

– Jeg tror ikke, der er nogen forsikringsselskaber, der vil sige nej til at tegne forsikring, men jeg tror, der er nogle risici, der bliver så dyre, at de faktisk næsten er økonomisk umulige at forsikre, siger hun.

Stine Bosse frygter, at fremtidens måde at tegne forsikringer på vil gå ud over dem, som har det sværest i forvejen.

– Der er en meget stor risiko for, at der bliver en selektion uden om de dårlige liv og de uheldige mennesker. Der bliver et stort gab for dem, som ikke kan tegne forsikring. Med den nye teknologi ligner det mere, at du forsikrer dig selv og kun din egen risiko. Det vil sige, at hele idéen med den kollektive risikotransformation i virkeligheden fordufter. Det skal man holde godt øje med, siger hun.

Stine Bosse mener, at man i forsikringsbranchen bør gøre sig nogle etiske overvejelser, inden man implementerer intensiv brug af digital data.

– Jeg tror, at man skal gøre sig nogle stærke overvejelser om, hvor langt man går. Og det er dér, det bliver svært. Der er hele tiden en balance mellem at tjene penge og gøre ”det rigtige”. Jeg tror, at branchen skal finde ud af at lave et kodeks for, hvor langt man vil gå ind i det her, siger Stine Bosse.

Men det er ikke kun forsikringsbranchen, der har et ansvar for måden, hvorpå vi tegner forsikringer. Hun mener, at der fra politisk hånd skal formes nogle rammer, som selskaberne kan holde sig inden for.

– Politikerne er nødt til at forholde sig til de her ting, for det kan ikke klares uden nogle lovgivende restriktioner. Hvis de ikke er obs på de her udfordringer, er de nødt til at blive det nu, siger erhvervskvinden.

I det europæiske fællesskab er vi nødt til at blive enige om, hvordan vi vil gribe tingene an. Det kan ikke gøres i Danmark alene, mener hun.

– Det er klart, at det er nogle store spørgsmål, og det vil formentlig under alle omstændigheder blive EU-lovgivning, der vil være nødvendig. Ellers vil det være konkurrenceforvridende, siger Stine Bosse.

– Vi skal finde ud af, hvordan vi indretter os med alle de muligheder, der nu bliver for forsikringserhvervet. Hvad skal samfundets svar være på det? Skal vi bare lade det være frit, så der formentlig er grupper af mennesker, der ikke kan forsikre sig? Eller skal vi have nogle rammer for det, så man sikrer, at alle stadig er med?

Hvorfor det f.eks. er forsikringsselskaberne, der skal have gavn af vores data, stiller Stine Bosse også spørgsmålstegn ved. Hun spekulerer over, hvorfor vi ikke selv er ejermænd over vores egen data.

– Den digitale data er vores egen data. Hvorfor skal vi ikke selv have penge for det? Tænk, hvis vi fik 0,001 øre, hver gang vi efterlod dataspor fra vores telefon. Det ville pludselig blive til mange penge.

– Når vi ser en reklame på Facebook, så er det jo, fordi de ved noget om os. Det burde vi jo få nogle penge for, mener Stine Bosse.

Erhvervskvinden håber på, at fremtidens forsikringer bliver tænkt godt og grundigt igennem både fra forsikringsbranchen side, men også fra politisk side, så vi undgår, at nogle sårbare mennesker bliver tabt.

– Det, jeg ser af interessante muligheder for forsikringserhvervet og for kunderne, er en videreudvikling af det, vi altid har gjort. Men nu kan vi stille skarpt. Helt skarpt. Og det betyder nye behov for eftertanke og sandsynligvis regulering, siger Stine Bosse. 

Fakta

• Ved hjælp af digital data kan forsikringsselskaber skræddersy forsikringer, så de passer præcis til din risikovurdering.

• Det er smart for nogle, men kommer til at gå ud over dem, der har en høj risikovurdering.

• Det er vigtigt med politiske reguleringer, inden det bliver implementeret, mener Stine Bosse.

Del

Journalist

Ida Østerlund

Andre artikler