Weekly News

Hele fødekæden skal sikres

Ambitionerne i regeringens vækstplan for life science er, at industrien skal fordoble eksporten frem mod 2025, hvilket stiller krav til uddannelse, klinisk forskning og et stærkt hjemmemarked.

Det er vigtigt, at vi bliver ved med at uddanne specialister til branchen, så danske virksomheder ikke flytter ud.

Den danske life science-industri er i verdensklasse, men den er afhængig af tilgangen af arbejdskraft, samarbejdet mellem private life science-virksomheder og offentlige sundhedsinstitutioner for at kunne sende produkter på hjemmemarkedet og derigennem sikre eksporten.

Regeringen peger på, at hvis virksomhedernes vilkår for at drive forretning i Danmark fortsat styrkes, vil life science-industriens eksport kunne løftes fra de nuværende 110 mia. kr. til 200 mia. kr. i 2025.

– Danmark har en stærk life science-industri, som er højteknologisk og udvikler løsninger af meget høj kvalitet. Men hvis vi skal nå målene i vækstplanen, skal virksomhederne blive ved med at have adgang til de dygtige medarbejdere, de har brug for, siger Mie Rasbech, der er sundhedspolitisk chef hos Dansk Industri.

Regeringens vækstplan har ambitionen om, at der skal være bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et af ønskerne er, at universiteterne skal have kapacitet til at uddanne flere, så branchen stadig har adgang til eksempelvis lægemiddelakademikere, herunder farmaceuter, humanbiologer og medicinalkemikere.

– Det er vigtigt, at vi bliver ved med at uddanne specialister til branchen, så danske virksomheder ikke flytter ud eller begynder at flytte dele af forskningen og produktionen ud til søsterselskaber i udlandet, fortæller Mie Rasbech.

Et andet element, som dansk life science har brug for, er mere klinisk forskning og produktudvikling. Det kræver, at der stadig er fokus på den gode tradition, hvor offentlige og private aktører samarbejder i Danmark, og der er vilje til at rydde nogle af de barrierer væk, som er på feltet i dag.

– Danmark har en lang tradition for, at sundhed udvikles via et tværfagligt samarbejde mellem de offentlige og private aktører. Det skal vi blive ved med at styrke, fordi det er en forudsætning for, at vi kan bevare en førerposition på life science-området globalt, siger Mie Rasbech og uddyber:

– Vi skal holde fast i det samarbejde og videreudvikle det. Det er en investering, som gavner patienter, sundhedsvæsenet og de danske virksomheder.

Selvom den danske life science-industri er et vækstlokomotiv, der eksporterer for omkring 110 mia. om året, har den stadig brug for hjemmemarkedet for at udvikle produkterne.

– En af årsagerne til, at udlandet efterspørger danske life science-­produkter, er den høje kvalitet,
vores løsninger har, samt det faktum, at de udvikles og sælges på et stærkt hjemmemarked. For at bevare en global førerposition skal vi fastholde og styrke den udvikling, forklarer Mie Rasbech.

Så ønsker Danmark at fastholde sin førerposition på life science-­området, er det vigtigt at støtte op omkring, at de danske virksomheder får gode rammevilkår herhjemme. Adgangen til arbejdskraft, styrket samarbejde mellem private og offentlige aktører og aftagere af produkter på hjemmemarkedet, er nogle af de faktorer, som er med til at skabe rammer for, at de danske life science-virksomheder kan bevare forskningen og udviklingen i Danmark.

– Det handler om at gøre det muligt for life science-virksomhederne at have adgang til hele fødekæden så tæt på deres danske hovedkvarterer som muligt. På den måde sikrer vi en stærk branche fremover, fortæller Mie Rasbech.

Fakta

Vækstplanen indeholder 36 konkrete initiativer, der bl.a. sætter fokus på en styrket Lægemiddelstyrelse, adgang til kvalificeret arbejdskraft, mere klinisk forskning til Danmark og afsætning på de internationale eksportmarkeder. Det overordnede ansvar for opfølgningen på vækstplanen vil blive forankret i Erhvervsministeriets nye life science-enhed.

Kilde: www.di.dk

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler