Weekly News

Mangel på viden om miljø og mikroplast

Små plastpartikler kan måske gøre skade på miljø og helbred, men vi ved det ikke med sikkerhed. De værste syndere kan være bildæk, tøj og maling.

For at sætte problematikken i perspektiv ville det være fordelagtigt, om man havde analyser af, hvilke kilder der spiller den største rolle i human eksponering.

Vi er vant til at tænke på plastaffald som de indkøbsposer, flasker og andre genstande af plastik, der ligger i vejkanten eller på stranden. Vi tænker som regel ikke på mikroplast, for de bittesmå plastpartikler er svære eller umulige at se med det blotte øje. Ofte er de kun nogle tusindedele af en millimeter. Mikroplast er et affaldsproblem, som er stadigt stigende, og selvom vi ikke kender de direkte miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, bekymrer forureningen med mikroplast forskerne mere og mere.

Mikroplast er overalt, og kilderne er mange. Hver gang du tager en løbetur, slider du på dit tøj og dine løbesko, og dermed frigiver du mikroskopiske plastpartikler. Det er ikke bedre at tage bilen, for i takt med at bildækkene slides, afgiver de ligeledes mikroskopiske plastpartikler. Også hus- og skibsmaling samt vejstriber er kilder til forurening. Selv i makeup og tandpasta finder man mikroplast. Vi er med andre ord omgivet af mikroplast, som vi kan ikke undgå at komme i kontakt med eller indånde.

Noget mikroplast finder også vej til drikkevandet. Når der bruges skrubbecreme og kulørte karklude i husholdningen, sendes der mikroplast med det snavsede vand til rensningsanlægget. Selvom en del fanges i rensningsanlæggets filtre, ender noget af det stadig i havet. Derudover anvendes halvdelen af slammet fra danske rensningsanlæg på markerne som gødning, og på den måde spredes mikroplast også på marker, hvor der dyrkes fødevarer.

I havet er det svært for fisk og andre havdyr at skelne mellem mikroplast og plankton. Hvis plastikstykkerne er tilstrækkeligt små, optages de i dyrenes organisme. Når vi sætter tænderne i en lækker fiskeret, risikerer vi dermed også at spise mikroplast. Det er naturligvis ikke sundt, for plastik er fremstillet af råolie og eventuelt tilsat andre kemiske stoffer, som kan være skadelige for både mennesker og dyr. Udover de mulige effekter af plasten i sig selv er der også en bekymring i forhold til farlige stoffer knyttet til mikroplast i fødevarer. Bidraget fra mikroplast er ifølge seniorspecialist hos COWI Carsten Lassen sandsynligvis mindre vigtig i forhold til den samlede udsættelse for skadelige stoffer i fødevarer.

Det er endnu ikke fuldstændigt klarlagt, hvilke miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser mikroplast har. Der har flere gange været offentliggjort undersøgelser, der påviste, at der var mikroplast i øl, honning, sukker, postevand og andre ting, men undersøgelserne har som regel været behæftet med en stor usikkerhed. Der findes nemlig ingen standardprøve til påvisning af mikroplast i havvand, spildevand, jord, slam, fisk eller insekter, og det er svært at sige, hvor stor usikkerheden ved de forskellige analysemetoder er. Dertil kommer, at det kan være meget svært at udtage prøver, idet der generelt er så meget mikroplast i vores miljø, at prøverne nemt kan kontamineres af støv, fibre fra tøj eller andet.

Selvom den sundhedsmæssige effekt af mikroplast endnu ikke er kortlagt, er der ikke umiddelbart grund til at tro, at mikroplast udgør et problem, så længe størrelsen er over ca. 0,1 mikrometer. De lidt større plastpartikler i makeup og tandpasta er sandsynligvis ikke problematiske, men mikroplast i støv kan muligvis være et problem for små børn og i forhold til arbejdsmiljø.

– For at sætte problematikken i perspektiv ville det være fordelagtigt, om man havde analyser af, hvilke kilder der spiller den største rolle i human eksponering, fortæller Carsten Lassen og tilføjer, at selvom der arbejdes på sagen, så går der stadig en del år, før analysemetoderne er tilstrækkeligt udviklede til, at de kan standardiseres.

Fakta

• Mikroplast er plastikpartikler, der er mindre end 0,5 cm i diameter og ofte kun tusindedele af en millimeter.

• Forurening med mikroplast stammer hovedsageligt fra bildæk, beklædning og maling.

• Forskningsområdet er ret nyt, og de fleste undersøgelser er foretaget indenfor de seneste fem år.

Del

Journalist

Lisbeth Frost

Andre artikler