Weekly News

Plastikemballage kræver omtanke

Plastemballage er udskældt, fordi det er skadeligt for naturen. Men vi bør i stedet se plasts muligheder og omgås det bedre, mener Lene Hultén fra NNZ.

Vi har aldrig lært at omgås plastik optimalt. Det skal vi blive bedre til.

Der findes mange skrækhistorier om, hvordan plastikforurening ødelægger jorden. Det bunder i, at folk ikke ved nok om håndtering af plastikaffald. I takt med plastikkens udvikling og et øget forbrug har forsyningskæden glemt at informere om korrekt omgang med det, mener direktør for emballagevirksomheden NNZ, Lene Hultén.

– I stedet for at afskrive plastemballage til frugt og grønt bør vi lære at omgås det bedre, siger hun.

Lige nu efterspørges papirposer og papbakker, fordi mange forbrugere tror, at det er mindre skadeligt for naturen. Det hænger ikke nødvendigvis sådan sammen. Plastik har nogle egenskaber, som pap og papir ikke har. Produktionen af pap og papirposer er ikke så grøn, som mange tror, siger Lene Hultén:

– Forbrugerne er i dag meget bevidste om deres valg af indpakket frugt og grønt. Det har jeg stor respekt for, men vi giver dem ikke et korrekt oplyst stillingsgrundlag. Vi tænker ikke over, at CO2-udledning ved at lave 1.000 papirposer er fem gange højere end ved 1.000 m almindelig plastik.

I dag er der fokus på madspild og udfordringen ved at mindske det. Der kasseres meget mad, hvor holdbarheden kunne forlænges med den rette plastemballage, siger Lene Hultén.

– Papirposer gør, at grøntsager bliver bløde og ikke holder sig friske som i plast. Hvis man vælger emballage med omhu, forlænger man madens levetiden, siger hun.

– Vi forbrugere er vant til at kunne købe blåbær hele året. Vi tænker ikke over, at de er fragtet fra Chile, siger Lene Hultén og forklarer, at man ikke kan transportere frugt og grønt fra den anden side af jorden i papiremballage uden risiko for, at en stor del af det ville blive dårligt.

Lene Hultén har et forslag til, hvordan man bedre kunne omgås plastik. F.eks. ved et slags pantsystem, så man kunne undgå, at plastik endte i naturen. Forbrugeren bør kende baggrunden for emballagevalg for bedre at kunne forstå affaldssortering, mener hun.

– Det ville være en rigtig god idé, hvis supermarkedskæderne tog stilling til, om man kunne aflevere plast i en container, ligesom man kan aflevere pant. Eksempelvis ved at afregne pr. kg. Det kræver, at vi oplyser forbrugerene bedre om materialesymboler, så de har mulighed for at kildesortere, siger hun.

Pant på plastikposer har været diskuteret politisk før. I Sverige har de allerede indført det. En rundspørge lavet af TNS Gallup for Danmarks Naturfredningsforening viser, at 68 procent af danskerne er positive over for at indføre plastikpant.

Folk er blevet bevidste om at genanvende plastik. Der findes allerede små initiativer, som eksempelvis firmaet Retur Med Plasten, som afhenter virksomheders plastaffald til genanvendelse. Også firmaet grünBAG genanvender industriplastik til at designe modetasker af sikkerhedsseler og lastbilpresenninger.

Men Lene Hultén savner generel dialog med supermarkedskæderne i Danmark. Kæderne har givet udtryk for, at de på længere sigt ønsker at tage problemstillingen op og oplyse forbrugerne bedre om plastemballage.

– Vi kan sagtens have meget mere dialog i forsyningskæden med forbrugeren, som de har i Norge og Sverige. Vi skal bare finde en fælles og simpel platform at kommunikere på, og vi skal ikke være bange for dialogen, siger hun.

– Vi er ikke blevet opdraget til at omgås plastik, og vi har ikke haft den fornødne viden for at kunne vurdere konsekvenserne af brugen i tide. Det ved vi nu, og derfor bør vi tage ansvar, siger Lene Hultén, direktør for NNZ.

Fakta

• Der fokuseres lige nu på vandbaserede farver og lim til plastemballage, som ikke forurener.

• Bioalternativer til plast lavet af fornybare råvarer er godt på vej.

• Plastemballagen kan genvindes ti gange og fortsat holde god kvalitet.

• En agurk i løsvægt holder i tre dage. En agurk i plast kan holde 14 dage.

Del

Journalist

Ida Østerlund

Andre artikler