Weekly News

Rul sikkert ud i skoven

Antallet af moutainbike-ryttere i de danske skove er steget støt gennem de seneste år. Men hvad skal man huske eller overveje, inden man ruller ud på sporet? Herunder kan du læse en række gode råd til den kommende MTB’er.

Cyklen: Overvej at låne eller leje en cykel de første gange, indtil du finder ud af, om det er noget for dig. En god cykel til motionister koster mellem 5.000 og 8.000 kr., mens der er mere udstyr på modeller til 8.000-10.000 kr.

Udstyr: Du skal i hvert fald have en cykelhjelm og derudover bukser og handsker. Derudover passende trøje eller jakke til årstiden.

Værktøj: Det er en rigtig god idé at have nødvendigt værktøj med såsom pumpe, lappegrej, dækjern og selvfølgelig også en ekstra slange, hvis den skal skiftes efter punktering.

Mobiltelefon/smartphone: Kan blive nødvendigt ved uheld eller hvis du farer vild og har behov for at studere et kort. Læg den evt. i en pose, hvis det skulle regne kraftigt.

Når alt dette er på plads er du klar til at køre mountainbike! Husk, at det ikke kun er benene, der gør en god rytter. Hele kroppen er i spil på de ujævne ruter, og mange oplever at få ondt i ryg og lænd efter en tur. Det er derfor også en god idé at træne og styrke de dele derhjemme, så grundformen er i orden.

En sidste god idé er at køre samme rute i den første fase, så man lærer terrænnet at kende og øver de forskellige teknikker, der er her. Det gør dig bedre i stand til at søge nye udfordringer på nye spor efterfølgende.

God fornøjelse – og husk også at tage hensyn til folk til fods eller til hest! 

Del

Journalist

Jørn Sørensen

Andre artikler