Weekly News

Starten på en spændende rejse

Interview med Gitte K. Nielsen, direktør i Danske Tegl.

Hvor står byggebranchen ift. at genbruge materialer?

– Hånden på hjertet, så snakker vi mere, end vi handler. Genbrug og genanvendelse er buzzwords, der er smarte og rigtige at bruge, men når det kommer til selve projekterne, så er det sværere, fordi det stadigvæk er nemmere at vælge en anden løsning.

Hvad skal der til, for at det ændrer sig?

– Vi skal bevæge os væk fra det meget akademiske niveau, vi taler om genbrug på og hen mod et mere forretningsmæssigt perspektiv. For ligesom med alt andet, skal det kunne betale sig. Vi mangler et kommercielt genbrugsmarked, hvor man betragter huse og bygninger som materialebanker; en vare, man kan handle med i stedet for at se det som affald. Og viljen er der mange steder, så vi er i starten af en spændende rejse.

Hvordan står det til i teglbranchen?

– Vi har faktisk gode tal. Fra teglværkerne er der intet spild, udover det ler, der sidder fast i mine sko, når jeg har været på besøg. Og uden for produktionen bliver over 95 procent genanvendt.

Del

Journalist

Karen Mørk

Andre artikler