Weekly News

Strømliner processerne

Rådgivende ingeniørvirksomheders rolle i life science bliver ofte overset. Men deres anlæg for struktur og teknik er til stor nytte, mener branchedirektør.

De rådgivende ingeniørers rolle i life science er lidt overset, men den er væsentlig.

Rådgivende ingeniører bliver ofte forbundet med brobyggerier og andre store anlægs- og byggeprojekter. Men også life science-branchen trækker på de rådgivende ingeniører – og det er der mange gode grunde til, mener Henrik Garver, der er direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

– De rådgivende ingeniørvirksomheders rolle i life science er lidt overset, men den er væsentlig. Vore medlemsvirksomheder bliver både brugt i relation til byggeri af nye produktionsfaciliteter og til rådgivning om f.eks. godkendelsesprocesser. Der er mange hensyn at tage, når man går fra forskning og til egentlig produktion, og derfor sætter mange virksomheder pris på at trække på den uvildige rådgivning, man kan få fra en rådgivende ingeniør, siger Henrik Garver.

Han fortæller, at ingeniørvirksomhedernes faglige evne til både at overskue en virksomheds teknologi og til at analysere, strukturere og dokumentere hjælper life science-­virksomhederne med at strømline processerne i de meget dokumentationstunge miljøer.

– En rådgivende ingeniørvirksomhed kan stille med det helt rigtige miks af ingeniørfaglige kompetencer og kompetencer inden for biotek, life science og pharma. Det giver life science-virksomhederne bedre mulighed til at bruge kræfter på deres kernekompetencer, mens de rådgivende ingeniører tilrettelægger processer, kortlægger krav og den slags, siger Henrik Garver.

– Overgangen fra forskning og til egentlig produktion indebærer en kompleks række processer. Det er ingeniørerne uddannet til at håndtere, og det betyder, at de kan give svar på spørgsmål om, hvornår ting skal ske, hvordan virksomhedens ambitioner bedst kan blive til virkelighed og hvordan de rent praktisk skal føres ud i livet, uddyber direktøren.

Båndene mellem life science-industrien og ingeniørfaget er blevet stadigt tættere, efterhånden som life science-branchen er blevet stadig mere markant. Henrik Garver kalder de rådgivende ingeniørers specialisering inden for life science for en supportindustri, der kan sammenlignes med de meget stærke rådgivende ingeniør-kompetencer, der er bygget op omkring den stærke danske vindmølleindustri.

– Tilsvarende stiller de danske life science-virksomheder meget store kvalitetskrav til dokumentation og produktion, og det betyder, at de rådgivende ingeniører, der har specialiseret sig i life science, f.eks. Alfa Nordic, NIRAS og Rambøll, også kan tilbyde rådgivning og assistance til andre internationale kunder på det globale marked, siger Henrik Garver.

PÅ DTU har man også fået øjnene op for den ny kobling mellem life science og ingeniørfaget. Således er biologi netop blevet nyt grundfag på det tekniske universitet, der uddanner langt hovedparten af Danmarks ingeniører. Alle fremtidens ingeniører vil have snuset til samspillet mellem det tekniske og det biologiske, når de forlader DTU. Det glæder Henrik Garver.

– De danske life science-virksomheder stiller høje krav, og dem skal ingeniørerne også fremover kunne matche. Derfor er det godt, at DTU har fået øjnene op for de mange muligheder, der ligger i samspillet mellem de to brancher, siger Henrik Garver. 

Fakta

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er brancheforening for rådgivende ingeniørvirksomheder. FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger 28.000 medarbejdere i Danmark og internationalt, og har en global omsætning på 27 mia. kr.

Del

Journalist

Tim Panduro

Andre artikler