Weekly News

Svær jagt på perfekte kandidater

Det perfekte match til en leder- eller forskerstilling i den højt specialiserede life science-branche er ikke altid let at finde – og ofte kræver det mere end et jobopslag, når man skal ”sælge” sin virksomhed til den rigtige kandidat. Det fortæller Kjeld Birch. Han er ansvarlig for al national og international rekruttering til life science i headhuntervirksomheden SAM International og har stort indblik i branchens behov og udfordringer.

Kjeld Birch har stærkt branchekendskab med en fortid som læge, forsker og leder i bl.a. Novo Nordisk. Det er nødvendigt, for et jobopslag er langt fra nok, når der skal hyres eksperter.

– Den oplagte kandidat er ikke altid jobsøgende. Så vi skal finde den rette og vække interessen, inden vi kan gå videre i processen, siger han og kommer med et godt råd til virksomhederne.

– Vær attraktiv uanset om der skal findes ledere eller forskere. Vis, at I har stærke produkter og perspektivrig forskning. 

Del

Journalist

Tim Panduro

Andre artikler