Weekly News

Synergi gennem fællesdrift

Det er stadig til debat hvorvidt stordrift også er god drift. Kjargaarden I/S ved Ikast er imidlertid et eksempel på, hvordan fire selvstændige landmænd har slået sig sammen i et partnerskab, for at udnytte fordelene ved at samle flere kompetencer i et selskab.

Stordriftsfordelene er der, men det handler meget om ledelse og dygtige medarbejder.

Jo større landbrug desto større er ledelsesbehovet. De tider er forbi, hvor den enkelte landmand kunne passe sit landbrug alene med hjælp fra en karl eller to. Det oplever alle de landmænd, der de seneste år har udvidet deres bedrifter. Men ansvar og risiko behøver den enkelte landmand ikke være alene om. Driftsfællesskab er en reel mulighed, som imidlertid ikke er udbredt i landbrugssektoren. Kjargaarden I/S er dog et godt eksempel på et driftsfællesskab, der har arbejdet strategisk med at finde synergier i stordrift. Og det allerede fra 2001, hvor den selvstændige landmand Niels Willumsen stod over for at finde en måde at gennemføre et generationsskifte på.

– Min far, min bror Jørn og Ole Madsen havde længe snakket om hvorvidt de skulle etablere et maskinfællesskab, men det blev en træls dialog om, hvem der skulle have sået eller pløjet først, og det var ikke særlig konstruktivt. På det tidspunkt kunne Ole samtidig overtage sine forældres gård, men de hektar, der fulgte med kunne ikke bære maskinparken. Og det var så i den forbindelse, at min far foreslog et I/S med 1/3 ejerskab for hver deltager. Det fortæller Karsten Willumsen om begyndelsen.

I dag er der fire deltagere i Kjargaarden I/S; Niels, Karsten og Jørn Willumsen og Ole Madsen. I ti år var også den selvstændige landmand Lars Andersen medlem, men han udtrådte i 2013. Karsten Willumsen indrømmer, at det har været hårdt arbejde at finde en model for samarbejdet, men fordelene ved fællesskabet var, at der var mulighed for specialisering og så udnyttelsen af synergieffekterne ved stordriften på de 1.500 ha som selskabet i dag udgør.

– Grundforudsætningen var, at alle skulle have noget ud af det, men alle skulle spille med. Vi lavede de nødvendige beregninger og så tog vi nogle politiske beslutninger om, at selvom der var nogle nuancer og forskellige størrelser, så delte vi udbyttet i fire lige store dele. Der blev undervejs truffet nogle dårlige beslutninger og vi har brændt nallerne, men vigtigst er at beslutningerne er taget i fællesskab, siger Karsten Willumsen, som blev en del af interessentskabet i 2003 med sin egen gård.

Kjargaarden I/S fungerer ved, at deltagerne lejer deres jord og bygninger til selskabet og så foregår al produktion i selskabet, som interessenterne så ejer fire lige store dele af.

– Med denne model kan vi alle arbejde med det vi er bedst til og så har vi flere specialer inden for grise, kalve og melkartoffelproduktion, som gør, at vi har en fleksibilitet i forhold til konjunkturerne, fortæller Karsten Willumsen.

Et ekstra ”ben” i forretningen kom til i 2007 hvor Kjargaard Byg A/S, der udfører landbrugsbyggeri, blev etableret. Den har endda overhalet landbrugsdriften i omsætning med sine 60 ansatte. På den måde ligner Kjargaarden I/S et konglomerat af forskellige forretningsgrene. Men det har ifølge Karsten Willumsen da også været en af udfordringerne at få det hele til at spille sammen.

– Stordriftsfordelene er der, men det handler meget om ledelse og dygtige medarbejder. Vi er gået fra at passe dyr og marker til at passe mennesker. Det er en konstant udfordring at optimere driften, siger han og tilstår en vis forsigtighed omkring fremtiden:

– Der er stadig forbedringer at arbejde med. Vi er f.eks. stadig meget optaget af vores samarbejde og ledelse, hvor vi har lejet en ekstern formand ind for at styrke virksomhedens kompetencer.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler