Weekly News

Udvikling i hastigt tempo

Ifølge Michael Nielsen, adm. direktør i virksomheden Beckhoff, går softwareudviklingen hurtigere og hurtigere. Vi skal sadle hesten, og følge med, siger han.

Dataopsamling er ikke nyt for virksomheden Beckhoff. Det har været en del af virksomhedens DNA i mange år. Styring har altid genereret data omkring antallet af fejl, hvor hurtigt tingene udføres og så videre. Det nye er, at det skal være mere tilgængeligt. Langt flere skal have adgang til oplysningerne, og der er også behov for, at folk uden for virksomheden kan få adgang til relevante data. Derfor arbejder Beckhoff også med gængse cloud-baserede løsninger udviklet på helt almindeligt tilgængeligt software, som leveres af Amazon, Microsoft og lignende udbydere. Dermed kan Beckhoff hele tiden være på forkant og følge med udviklingen, fortsætter Michael Nielsen.

En del af Beckhoffs kunder befinder sig inden for fødevareindustrien. I samarbejde med kunderne har virksomheden derfor gennem de seneste år ændret måden at sælge systemer på. I dag samles flere systemer i ét, da der er langt flere computerkræfter til rådighed, end der tidligere har været inden for branchen. Det medfører, at man kan samle flere systemer i ét, f.eks. foregår kontrol af opskæring, vejning, inspektion og andre processer i ét computerkontrolsystem. Det giver en optimal maskinstyring i fødevareproduktionen, og denne optimering er ovenikøbet både mere hurtig og mere præcis.

Hvor man tidligere så, at man kopierede en styring fra en maskine til en anden, så er dette ikke længere effektivt. Udviklingen er simpelthen løbet fra denne måde at programmere på. I dag lægges der langt mere vægt på objektorienteret programmering, hvor der tages udgangspunkt i behovet i den enkelte virksomhed og den enkelte produktionslinje, og dermed laver man et langt bedre softwaredesign.

Maskinstyring til fødevareindustrien leveres af Beckhoff i elementer i rustfrist stål, også når det gælder industripc’er, servomotorer, lineærystemer, og så videre. Alt dette er udviklet og designet i tæt samarbejde med kunderne, som virksomheden sætter en stor ære i at have en nær dialog med i udviklingsforløbet. Det tætte samarbejde sikrer, at Beckhoff kan levere både hardware og software, der passer til kundernes krav. Beckhoff designer og udvikler hardware og software, der både er tilpasset kundernes behov, men også kan tilpasses, så det er i tråd med det høje tempo, der er på udviklingen.

Samtidig er det også et mantra for virksomheden, at de kan hjælpe kunderne fra idé til prototype på særdeles kort tid. Mange virksomheder forventer en lang og tung proces, når det gælder udviklingen af prototyper, men hos Beckhoff er dette ikke tilfældet.

Udover Beckhoff er der også virksomheder som Industri-Automatik A/S, der også udvikler industriautomationsløsninger. Virksomheden implementerer og integrerer automations- og styringsløsninger og tilbyder samtidig også vedligehold og servicering af styrings- og automationsløsninger. Industri-Automatik A/S benytter førende softwareleverandører for at fastholde konkurrenceevnen på større og mindre maskiner, udstyr og produktionsanlæg. Desuden kan Angroup også levere løsninger til fødevareindustrien, og virksomheden deltager både i udvikling, etablering og optimering af produktionssystemer. Angroup udvikler løsninger til den enkelte virksomhed baseret på erfaring og konkret viden. 

Fakta

Beckhoff er en verdensomspændende virksomhed med hovedkontor i Verl i Tyskland. Beckhoff Danmark har hovedkontor i Kolding og salg- og servicekontorer i Solrød og Hobro. På verdensplan omsatte Beckhoff i 2017 for 810 mio. euro, og beskæftigede 3.900 medarbejdere. Virksomheden har 37 datterselskaber.

Del

Journalist

Lisbeth Ziegler

Andre artikler