Weekly News

Viden om kunderne lige ved hånden

Få meget mere viden om dine kunder og din forretning med ny og gratis app fra Nets.

Med denne app bliver det nemmere for vores kunder at optimere deres forretning.

Mange forretningsdrivende ved, hvor svært det kan være at forudsige kundernes forbrugsmønstre. Og for den lille café, kan det derfor være vanskeligt at tilpasse køkkenets udvalg af råvarer med frekvensen af gæsternes besøg.

Især de mindre forretninger savner indblik i, hvordan de strategisk og praktisk kan arbejde med kunde­data. Mange forretninger har ikke en finans- eller analyseafdeling, der kan give denne type indsigter, og de har måske heller ikke en computer i butikken – i hvert fald ikke der, hvor man møder kunderne. Fremover bliver disse data tilgængelige lige ved hånden via en app, der giver de forretningsdrivende mulighed for at følge med i omsætningen og driften. Et enkelt tryk på mobilen giver et hurtigt og simpelt indblik i kundernes færden og aktiviteten i forretningen.

– Vi arbejder målrettet på at udvikle services, der giver en større værdi omkring betalingssituationen – på begge sider af kasseapparatet. Med denne app bliver det nemmere for vores kunder at optimere deres forretning ved, at vi gør dem klogere på deres kunders færden, og hvor de kommer fra, fortæller Anne Marie Kindberg, Senior Vice President for Commercial Management og ansvarlig for MyPayments.

Ved at bruge app’en får forretningerne en komplet oversigt over alle kortbetalinger. Det kan være indblik i antallet og gennemsnitskøb. Forretningerne kan også hente information om, hvornår der er mest travlt, hvilket kan gøre det nemmere at planlægge vagtplanerne. Al data er naturligvis anonymiseret, så det ikke kan spores tilbage til den enkelte forbruger.

App’en har også et internationalt tilsnit, fordi forretningerne nu kan se, hvor deres kunder kommer fra. Så hvis data viser, at butikken eksempelvis har mange svenske turister sidst på ugen, kan der være specielle tilbud, som målrettes dem. Eller man kunne forestille sig, at den svensktalende medarbejder primært tager disse vagter for at tilbyde kunderne en ekstra service. Det bliver også muligt at få indsigt i, hvor mange loyale kunder, man har – altså dem som genbesøger butikken. Og ved at se nærmere på købsmønstrene kan den forretningsdrivende give loyale kunder målrettede tilbud, der matcher kundeprofilens tidligere køb.

Caféen Bowl Market Copenhagen på Vesterbro i København har som en af de første virksomheder taget MyPayments i brug.

– Fra start har app’en været en kæmpe hjælp. Jeg kan nemt følge med i min omsætning og sammenligne uge for uge, hvilket hjælper mig med at planlægge mere effektivt. Jeg havde i forvejen en idé om, at der var mange gengangere her i butikken, og det har jeg fået bekræftet.

Og så har jeg fundet ud af, at jeg har en del amerikanske turister. Denne viden er guld værd, særligt nu hvor jeg står over for at åbne en ny forretning, og hvor antallet af turister stiger i sommerperioden, siger Trey Greenwood, ejer af Bowl Market Copenhagen.

Udover Nets arbejder andre betalingsleverandører som Verifone og Bambora også på at give deres kunder et overblik over butikkens kortomsætning. Det sker oftest i en selvbetjeningsportal, hvor man også kan se f.eks. de beløb, man får udbetalt af sin leverandør. Verifone opererer med en åben platform, hvor man kan samle forskellige løsninger og få fuldt overblik på terminalen.

MyPayments-appen fra Nets er unik, fordi den viser en bredere række af indsigter og er den første løsning af sin slags i verden.

Fakta

MyPayments er en gratis app for de kunder, der har en betalingskortaftale om internationale kort med Nets. Den kan hentes i App Store og Google Play, hvilket rigtig mange allerede har gjort i de få måneder, app’en har været tilgængelig.

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler