Weekly News

Byen til fremtiden

Velfærd 3.0: Den grønne first mover, Albertslund, vil opfinde det nysgerrige liv i krydsfeltet mellem intelligent energiforbrug, teknologi og fælleskab.

Efter moderne byplanlægningsprincipper designede man en by, som rummede fremtidens velfærd.

– I løbet af de næste ti år vil over halvdelen af borgerne i Albertslund Kommune få renoveret deres bolig.

Det fortæller borgmester Steen Christiansen (S), som vi har spurgt, hvad det indebærer at være en by til fremtiden. Ifølge ham oplever Albertslund lige nu en stigende interesse fra investorer, der – udover fornyelsen af boligområderne – blandt byens mange kvaliteter især fremhæver natur, kulturtilbud, og det gode børneliv.

Desuden er den storkøbenhavnske bydel den første i landet til at opfylde samtlige af Danmarks Naturfredningsforenings seks initiativer for en såkaldt Klimakommune Plus+. Udover at forpligte til en årlig CO2-reduktion på min. to procent, tilføjer plus-konceptet en anerkendelse af kommunale klimainitiativer, der “rækker ud over kommunens egen virksomhed, og som er rettet mod borgere og virksomheder”, skriver foreningen på deres hjemmeside.

Ud af seks klimainitiativer med overskrifterne Energirenovering, Klimatilpasning, Indkøb, Økologi, Ansvarlig Kommune (fossilfri investeringer), samt den internationale kommunale klimaaftale Compact of Mayors skal en Plus-kommune beskæftige sig med min. to initiativer, oplyser Danmarks Naturfredningsforening sammesteds; og sammen med Albertslund har kommunerne Fredensborg, Hillerød, Høje-Taastrup og Svendborg indtil videre indgået aftalen.

Sammenligner man de fem kommuners indsats, fremgår det, at især initiativerne Compact of Mayors og Energirenovering er populære. I forhold til sidstnævnte har Albertslunds nabokommune Høje-Taastrup f.eks. nedbragt deres CO2-udledning med 20 procent i årene 2009-2014, bl.a. ved at arbejde systematisk med energibesparelser i boliger og kommunale bygninger.

At man på Vestegnen har energirenovering højt på dagsordenen giver nemlig mening i mere end én forstand, fortæller Steen Christiansen.

– Albertslund blev jo til i 60’erne som en del af udbygningen af hele Hovedstadsområdet, altså den såkaldte Fingerplan. Efter moderne byplanlægningsprincipper designede man en by, som rummede fremtidens velfærd. Udover et eksemplarisk fokus på rekreative og trafikfri byrum til fællesskab og bevægelse, kom kommunens boligområder således også til at være struktureret omkring nogle af de første gårdhavehuse, rækkehuse og etagehuse bygget efter industrielle boligbygningsteknikker – det såkaldte elementbyggeri, forklarer han.

Erfaringen med disse første forsøg viste desværre, at byggeriet var behæftet med både sjusk og skader. Steen Christiansen understreger, at den række af beboerdrevne erstatningssager, som fulgte i kølvandet, har været skelsættende for den rolle, foregangskommunen vælger at spille i dag; ikke bare med hensyn til konkretiseringen af en systematisk udbedring af byens boliger, men også med hensyn til den måde, Albertslund tænker fremtidig velfærd på – i fællesskab med borgerne og i et fortsat samspil med forskning og virksomheder.

Som kommune tænker Albertslund derfor stadig industrielt i forbindelse med renoveringen af boligerne, forklarer han, og i en global virkelighed vil dét sige socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt.

– Derfor udviklede vi i 2011 Albertslundkonceptet, hvor vi sammen med beboere, forskningsinstitutioner og virksomheder renoverede seks rækkehuse til hver sin energistandard for at teste, hvilken af dem, der virker bedst til hvilken økonomi. Det er erfaringer, som både erhvervslivet og videnskaben har brug for, samtidig med, at beboerne får den bedst mulige energikomfort. En situation, hvor der kun er vindere, konkluderer Steen Christiansen. 

Fakta

Innovative lysløsninger har fra starten været en integreret del af den industrielle måde at bygge boliger på i Albertslund Kommune. Således designede Jens Møller Jensen i 1963 en blændfri lygte til kommunens sydlige del, som i Louis Poulsens produktion sidenhen er blevet en klassiker i det globale bybillede.

Del

Journalist

Julie Gufler

Andre artikler