European Media Partner

Camping i Sverige


Træt af charterrejser? Dyrt og besværligt at booke hotel og at rejse i udlandet? Camping er et populært alternativ for dem, der vil nyde en fleksibel og skøn ferie, der ikke koster det hvide ud af øjnene.

Campingkulturen er udbredt i Sverige. Takket være allemandsretten er der fantastiske muligheder for at slå telt op i naturen på smukke og afsidesliggende pladser. Og er man lidt mere bekvemt anlagt, er der desuden et stort udbud af campingpladser at vælge imellem.

Du kan bo i telt, autocamper eller campingvogn, og på mange campingpladser findes der desuden hytter som et yderligere alternativ.

Hvis du er typen, der længes efter skov, søer, elve, skærgård, fjeld eller lange hvide sandstrande, så er der også råd for det. Fra Abisko i nord til Trelleborg i syd – Sverige er et land, der byder på mange fantastiske campingoplevelser.

Mange af landets cirka 800 større campingpladser er medlem af organisationen SCR, der er camping- og hytteejeres landsorganisation. Vil man bo på en af disse campingpladser, skal man have et medlemskort. Det kan også være en god ide at tænke igennem, hvilken type af camping, man er ude efter. Særligt, hvis man ønsker at bo der i længere tid, kan det være interessant at vide, hvilke faciliteter, campingpladsen byder på.

Medlemmerne af SCR har mellem én og fem stjerner. De mest veludrustede minder om moderne hotelbyer med minigolfbaner, legeland, pooler og restauranter. De mere enkle tilbyder ofte bare det mest nødvendige, som toilet, brusebad og strøm.

Böda Sand – træning og camping på Öland

Kan du lide at træne under ferien? I så fald er du ikke alene – flere og flere vil have mulighed for at træne på campingferien. Böda Sand har taget konsekvensen af dette og byder sine gæster på SportCamp. Et udendørs fitnessanlæg, crossfitudrustning, stort gruppetræningsplads, udstrækningsplads og yogaområde er blot nogle eksempler på de muligheder der er, for at holde sig i form under ferien.

www.bodasand.se

Gotland – jorden rundt på en ø

Besøg Visby og dens middelalder ringmur – en af verdens ældste bevarede bymure. Eller tag til Lummelundagrottan, hvor du kan se de smukke drypstensformationer. Gå heller ikke glip af Gotlands raukar - stenformationer af hård kalksten, hvor den mest berømte er Hoburgsgubben. Visby Strandby - Norderstrands Camping har en unik placering lige ved havet og 800 meter fra Visby Ringmur.

www.visbystrandby.se

Piteå – Sveriges riviera

Piteå markedsfører sig som Sveriges svar på Rivieran. Pite Havsbad i Norrbotten er ikke bare en femstjernet camping, det er også en af Sveriges mest populære campingpladser. Her er der et stort legeland, restaurant og pub med underholdning samt en velassorteret sommerbutik. Campingpladsen er åben fra midten af maj til midten af september.

www.pite-havsbad.se

Fakta

Camping Key Europe

Når du checker ind på en campingplads, der er medlem af SCR Svensk Camping, skal du have et Camping Key Europe-kort. Kortet gælder i hele Europa, og kan købes på www.camping.se

Del

Journalist

Nina Quist. Oversættelse: Frank Ulstrup

Andre artikler

Om os

Analyse Media Group is a leading content marketing agency, producing specialised cross media campaigns in leading newspapers, on social media and online.

www.analysemediagroup.com

Analyse Media Group

    Om os

    Kontakt os

Vores kampagnesider