European Media Partner

Cannabis-olie kunne have hjulpet Kristians mor

KRISTIAN HAAHR, VILLE GERNE HAVE KENDT TIL CANNABIS-OLIENS SMERTELINDRENDE KRÆFTER, DENGANG HANS MOR FIK SCLEROSE. HAN HAR DERFOR BESLUTTET AT HJÆLPE ANDRE I LIGNENDE SITUATIONER OG STARTET NORDICHAMP.DK

NordicHamp er en voksende organisation, har en klar vision om at skabe en mere bæredygtig verden, med frie valg blandt naturlige ressourcer. Som navnet hentyder, har NordicHamp fokus på hamp-planten, som er en meget næringsholdig plante med mange særlige egenskaber. Planten er ikke kun god for mennesker og dyr som fødevare, den er også et bæredygtigt materiale, der bl.a. kan bruges til erstatte plastik, tekstiler, papir og så kan den endda benyttes som isolering.

Som pårørende til en i den nærmeste familie, der bliver ramt af en alvorlig sygdom, oplever man i høj grad en følelse af magtesløshed og frustration. Det ved Kristian Haahr alt om:

– Da min mor fik konstateret sclerose, fik hun rigtig meget medicin. Jeg følte ikke, der var noget af det, der hjalp hende. Jeg undersøgte derfor, om ikke der var noget jeg selv kunne gøre. I den forbindelse blev jeg opmærksom på CBD-olien og dens positive egenskaber, fortæller Kristian Haahr.

Han oplevede også at markedet for CBD-produkter, var forsvindende lille i Danmark. Det var også et meget uigennemsigtigt marked, som Kristian Haahr gerne ville kaste lys over. Derfor åbnede han Nordichamp.dk:

– Jeg oplevede et meget rodet og uoverskueligt marked, hvor der ikke fandtes kvalitetsgarantier eller steder at søge rådgivning. Derfor er alle vores olier produceret i Østrig, som har en meget stram lovgivning på området, hvilket sikrer at de er af højeste kvalitet. Har man spørgsmål kan man også altid kontakte os, og så vil vi rådgive om det bedste produkt til kundens behov, lyder det fra Kristian Haahr.

Da Kristian Haahr fandt frem til det helt rigtige produkt i CBD-junglen, var moderen sygdom desværre allerede så fremskreden, at den ikke kun nå at hjælpe hende. Hun døde desværre for halvandet år siden, og nu er det Kristian Haahrs drøm, at han med NordicHamp, kan gøre livet nemmere for andre syge og deres pårørende.

CBD er en forkortelse for cannabinoid, som er et af mange naturligt aktive stoffer cannabis. CBD har ingen euforiserende effekt, men virker på centralnervesystemet, hvor det blandt andet er muskelafslappende, beroligende og smertelindrende.

– Vores kunder har mange forskellige årsager til at indtage CBD-produkter. De unge bruger det især som beroligende middel i stressede perioder som for eksempel ved eksamen. Vores ældre kunder bruger hovedsagligt vores produkter til smertelindring efter et langt liv på arbejdsmarkedet eller i forbindelse med sygdom, fortæller Kristian.

Kristian har selv brugt CBD-produkter i forbindelse med stress, angst og depression, men han understreger, at CBD-produkter ikke kan kurere hverken psykiske eller fysiske lidelser.

– Man kan ikke tage vores produkter og tro, at man så bliver fri af en depression. CBD-produkter lægger blot en dæmper på symptomerne, men man skal stadig arbejde med sit egentlige problem.

På Nordichamp.dk sælges CBD-produkter til flere forskellige indtagelsesmetoder. Man kan blandt andet købe olier, der skal dryppes under tungen. Hvis man bruger olien, får man også smagen af hamp med. Synes man ikke om den smag, kan man i stedet købe kapsler.

Men det mest populære produkt på nordichamp.dk er noget helt tredje:

– Det vi sælger mest af, er vores væsker til e-cigaretter. Når man damper CBD er den beroligende effekt nærmest øjeblikkelig, og derfor er netop denne metode at indtage CBD på særlig populær. Vi har et bredt udvalg af smage, både med og uden den autentiske smag af cannabis, fortæller Kristian Haahr.

Siden den 1. januar 2018 har lægemiddelstyrelsen kørt en forsøgsordning med medicinsk cannabis, da de anerkender, at der kan være en gavnlig effekt for nogle sygdomme.

Del

Journalist

Redaktionen

Andre artikler