European Media Partner
Hos GoMore har man gjort det nemt at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, og det er ovenikøbet på en måde, hvor man som forbruger kan spare penge. MILJØLØSNINGER

Den bedste måde at have bil på

Hos GoMore har man gjort det nemt at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, og det er ovenikøbet på en måde, hvor man som forbruger kan spare penge.

På trods af politiske ambitioner om det modsatte, stiger antal- let af biler på de danske veje hvert år. Bare i løbet af de seneste 10 år er der kommet over 400.000 nye biler på vejene. Det vil sige, at der i dag er over 2,5 millioner personbiler i Danmark, hvoraf langt de fleste holder mere stille, end de kører. Der ligger derfor et stort potentiale for bedre udnyttelse af vores allesammens transportressourcer. Én af de ting, vi kan gøre for at udnytte ressourcerne bedre, er at dele vores biler med hinanden. På den måde kan vi skubbe privatbilismen i en mere bæredygtig retning, skabe bedre mobilitet og lette trængslen på vejene.

Det nyeste skud på stammen er en leasingløsning, der gør det muligt at leje sin leasede bil ud. Det smarte ved denne løsning er, at man får reduceret sine omkostninger, samtidig med at man er med til at mindske CO2-udledning pr. person, og man udnytter ressourcerne bedre.

En af dem, der har benyttet sig af dette tilbud fra GoMore, er Malene Grouleff fra Aarhus, der til dagligt arbejder som selvstændig inden for PR og kommunikation. Hendes behov for bil i det daglige relaterer sig mest til at køre til og fra arbejde, eller hvis hun har mø- der udenbys:

– Jeg har egentlig kun brug for en halv bil, for i weekenden bruger vi mest min mands bil, der har plads til hele familien. Så i weekenden lejer jeg oftest min bil ud til folk, der bor i Aarhus, som skal besøge familie i en by uden for Aarhus eller på miniferie.

Ifølge Malene fungerer konceptet særligt godt, fordi man får en bil som en service mere end en udgift, samtidig med at GoMore tilbyder leasingperioder på helt ned til tre måneder ad gangen, hvilket skaber stor fleksibilitet for deres kunder.

Man kan leje sin leasede bil ud, lige så meget man har lyst, eller som der er kunder til. Malene lejer sin bil ud for ca. 1.500 kr. om måne- den, hvilket mere end halverer omkostningerne ved bilen:

– Jeg lejer den ofte ud i et døgn ad gangen. Og for lejeren er det jo også en billig måde at låne en bil på. Jeg tager ca. 250 kr. for at leje bilen ud i et døgn, men det er jo en pris, man selv sætter.

Med hensyn til forsikring, så dækker Malenes forsikring, som hører til leasingbilen, de skader, hun selv måtte påføre bilen. Derudover tilkøber lejere af bilen en forsikring gennem GoMore, som omfatter deres lejeperiode.

– Jeg har aldrig oplevet, at der har været nogle problemer med hverken min eller lejers forsikring. Jeg kigger selvfølgelig også på folks ratings, inden de lejer bilen, hvilket også hænger sammen med, at jeg ikke har haft de store skader på bilen.

Malene mener, at der er flere fordele ved at vælge at lease en bil:

– Man skal benytte sig af til- buddet, hvis man vil bidrage til, at vi som samfund ikke får en større bil-pakke, end der egentlig er behov for. Det er jo lidt fjollet, at vi har en masse biler holdende, der ikke kører mere end en times tid om dagen. Det er der jo en form for ressourcespild i. Og så er der jo også det rent økonomiske, at det er en billig måde at have bil på. Så det er både den grønne omstilling og så det økonomiske aspekt, siger Malene Grouleff.

Hos GoMore har man en klar vision - man vil nemlig hjælpe mennesker med at dele biler. Den vision bliver yderligere realiseret gennem flere forskellige initiativer, som udbydes af GoMore. Der er samkørsels- ordningen, hvor det er muligt for bilister at tilbyde passagerer et billigt lift og på denne måde hjælpe til at holde rejseudgifterne nede. Alt passageren skal gøre, er at møde

op på den aftalte tid og sted, og så er rejsen i gang. Har man brug for at have egen bil, det kan være i et par timer, en dag eller måske flere dage, tilbyder GoMore biludlejning gennem private. Det vil sige, at man som privatbilejer kan leje sin bil ud gennem GoMore. Man sæt- ter selv sin egen pris og opdaterer i onlinekalenderen, hvornår man er interesseret i at leje sin privatbil ud. Så kan folk, der er interesserede i at leje bil, logge på GoMore og finde frem til lige netop den bil, der passer til deres behov.

Fakta

For nyligt lancerede GoMore en ny teknologi, kaldet ’Nøglefri’, hvor bilejere eller leasingtagere kan få installeret en ny teknologi i deres bil, der gør, at udlejere af bilen kan låse den op med deres telefon. Det vil sige, at man som udlejer ikke behøver at være til stede på udlejningstidspunktet.

Del

Journalist

Redaktionen

Andre artikler