Weekly News

Den dobbelte urbanisering

Vi oplever i disse år en dobbelt urbanisering. Vi har i flere år talt om urbaniseringen, hvor befolkningen flytter mod universitetsbyerne f.eks. Århus, Odense og København. Den nye erkendelse er den såkaldte dobbelte urbanisering, hvor flyttemønsteret også går mod regionale vækstcentre som Silkeborg, Kolding, Køge og Hillerød. Befolkningsvæksten i de 29 største provinsbyer er de seneste 90 år steget med hele 148 procent. Til sammenligning er befolkningen i Hovedstadsområdet i samme periode steget med 91 procent. Udviklingen viser et nuanceret billede af urbaniseringen i Danmark og kræver ændringer i planlægning af infrastruktur, kollektiv trafik og byplanlægning.

Den kollektive trafik skal tænkes ind i byplanlægningen fra begyndelsen for at kunne tilbyde attraktiv transport og et alternativ til bilen.

Den stigende urbanisering skal afspejles i planlægningen af byernes udvikling, de offentlige investeringer og den kollektive trafik. En fællesnævner er ønsket om at mindske trængslen og frigøre areal til nye byrum og grønne områder, der skaber attraktivitet og samspil for byens indbyggere. Vi skal forholde os til byfortætning, f.eks. udnyttelse af tagetager eller byggeri i højden med respekt for de rum, der skabes mellem bygningerne, som skal være attraktive at opholde sig i. Samtidig skal byerne udformes og designes, så de tager højde for de klimaændringer, vi år efter år har oplevet.

Den kollektive trafik skal tænkes ind i byplanlægningen fra begyndelsen for at kunne tilbyde attraktiv transport og et alternativ til bilen. Det er sket med metroen i f.eks. Ørestaden og i den nye bydel i Nordhavnen, men der skal i endnu højere grad stationsnærhed ind i forhold til boliger og arbejdspladser, så snart de første streger tegnes. I f.eks. Singapore startes der ligefrem med at se på udbygningen af den kollektive trafik, inden planlægning af nye bydele og kvarterer. Samme tilgang skal være fremherskende i Danmark.

Et andet aspekt er udviklingen mod selvkørende biler. Det er nok nogle år fremme, men vil vende op og ned på hele trafik- og byplanlægningen. Udover større trafiksikkerhed og bedre trafikstyring, vil det kunne betyde, at færre har behov for at eje en bil og behov for en parkeringsplads tæt på boligen.

Vi ser ind i en fremtid, hvor teknologi sætter nye rammer for byudvikling. Delebiler og adgang til Big Data giver nye muligheder for planlægning og servicering af vores byer. Det gælder f.eks. oplysninger om trafikmønstre, parkeringsmuligheder, luftkvalitet og brug af kollektiv trafik. Eller data om behov for renholdelse af byerne eller hele vores infrastruktur med affaldshåndtering og kollektiv energiforsyning. I f.eks. Københavns Kommune arbejdes der allerede med, hvorledes Big Data kan være med til at kvalificere byens udvikling i en mere bæredygtig og effektiv retning.

Den dobbelte urbanisering er kommet for at blive – og blive udviklet. Ikke mindst ny teknologi og Big Data giver unikke muligheder, når fremtidens rammer om borger og erhvervsliv skal udvikles. Byudvikling skaber rammerne om fremtidens velfærd! 

Del

Journalist

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

Andre artikler