European Media Partner

Er fremtiden telemedicin?


Telemedicin er forskellige typer af IT-understøttede sundhedsydelser, som ikke kræver fysisk tilstedeværelse af patienten hos lægen eller på sygehuset. 

Der er lavet økonomiske scenarier for indførelse af telemedicinske løsninger, der lover guld og grønne skove.

Populært sagt bliver man monitoreret og delvist behandlet i eget hjem. Borgeren har udstyr i eget hjem med mulighed for at måle f.eks. blodtryk, iltmætning i blodet eller blodsukker og kan over internettet sende oplysningerne til egen læge eller hospital og kan ofte opkoble sig til videokonference/skype med sundhedsprofessionelle. Det er et område i rivende udvikling med stigende brug af avancerede mobiltelefoner.

Det lyder jo forjættende i et sundhedsvæsen, der er presset af en aldrende befolkning, flere personer med én eller flere kroniske sygdomme og historisk lavvækst i sundhedsudgifterne.

Der er lavet økonomiske scenarier for indførelse af telemedicinske løsninger, der lover guld og grønne skove: Milliard-besparelser over få år. Disse såkaldte business cases var ofte ønsketænkning baseret på mere eller mindre tvivlsomme antagelser, men tjente dog det gode formål at være grundlaget for bevillinger til at igangsætte store lodtrækningsbaserede forsøg til mellem 50-100 mio. kr. Forsøgsresultaterne viser, at der var tale om overdreven optimisme, men ændrer ikke ved, at telemedicin kan blive en vigtig del af fremtidens sundhedsvæsen. Vi skal blot huske på at stille kritiske spørgsmål.

Vi skal se på tre forhold, når vi skal vurdere relevansen af denne fascinerende udvikling. For det første, om det aflaster sundhedsvæsenet, altså delvist erstatter f.eks. læge- og ambulatoriebesøg eller besøg af hjemmesygeplejersken. Svaret er, at det ikke er sket i det ventede omfang, men i nogle tilfælde snarere er blevet en tillægsydelse. For det andet skal man spørge, om der er en egentlig sundhedsmæssig gevinst, f.eks. i form af en bedre kontrolleret sukkersyge eller KOL. Dette er jo det helt centrale, og vi mangler fortsat overbevisende undersøgelser og har endda i et enkelt og nok ikke generaliserbart forsøg set øget dødelighed i gruppen, der brugte den telemedicinske løsning sammenlignet med kontrolgruppen uden denne løsning. For det tredje er der spørgsmålet, om telemedicin øger egenmestring hos deltagerne. Det er der noget, der tyder på. Det er opmuntrende i forhold til den store kronikergruppe.

Men hvad med brugernes tryghed og tilfredshed? Er det ikke relevante vurderingskriterier for telemedicin? Absolut – men det kommer efter de tre nævnte forhold. Hvad er høj tilfredshed værd, hvis det ikke øger egenmestringen, hvis det ikke giver en sundhedsmæssig mergevinst eller ikke erstatter andre sundhedsydelser? 

Del

Journalist

Kjeld Møller Pedersen, professor, sundhedsøkonomi, SDU

Andre artikler