European Media Partner

Fødevareklyngen gør klar til fremtiden

I september lancerede DI og Landbrug & Fødevarer en ny strategi for innovationen i fødevareklyngen, som udstikker linjerne frem til 2030. Direktør for DI Fødevarer Leif Nielsen var med til at udarbejde den, og ifølge ham bliver der brug for at udvikle teknologi og netværk.

Vi skal også blive bedre til at udnytte digitaliseringen således, at vores logistik bliver så effektiv som muligt.

Historien kender alle: Danske landmænd slog sig sammen i andelsforeninger, og det satte gang i udviklingen af bedre smør og bedre bacon til eksport til især England. I dag er danske fødevarer stadig kendt for høj kvalitet og høj fødevaresikkerhed over hele verden, og det giver en betydelig konkurrencefordel i forhold til at nå en voksende verdensbefolkning.

– Det interessante er, at middelklassen verden over kommer til at vokse. Det er forbrugere, der har råd til og vil komme til at efterspørge de højkvalitetsprodukter vi producerer, fortæller direktør for DI Fødevarer Leif Nielsen om fremtidens muligheder og konstaterer:

– Men som det er nu kan Danske landmænd som følge af vores begrænsede areal og tempererede klima, maksimalt brødføde tre gange Danmarks befolkning, hvilket dårligt ville kunne dække Shanghais efterspørgsel.

Der hvor den danske fødevare­industri kan optimere, er ifølge ham, der hvor vi historisk har været gode, nemlig teknologi og innovation. Det er her nye muligheder kan opdyrkes, hvis ressourcerne udnyttes optimalt.

DI Fødevarer og Landbrug & Fødevarers netop publicerede innovationsstrategi WORLD CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030, som Leif Nielsen har været med til at udarbejde, kommer til at vise vejen for de næste 13 års forskning i bedre fødevarer og fødevareproduktion. Strategien peger på seks udfordringer, som kan vendes til stærke konkurrencefordele hvis de tre mia. kr., som årligt investeres i forskning i fødevareteknologi vil fokusere på dem. Det drejer sig om forsyningen af højkvalitets råmaterialer i en cirkulær økonomi, udviklingen af produkter til den globale forbruger, fødevaresikkerhed, udviklingen af sundhedsfremmende fødevarer, effektiv produktion med minimalt spild og udnyttelse af Big Data i værdikæden.

– Innovation er helt vildt vigtig. Vi har set, at der er nogle videnshuller, som vi skal have lukket og det er det, som forskningsstrategien skal gøre noget ved. Det gælder f.eks. viden om fødevarer på det molekylære niveau og hvordan den kan udnyttes; eller viden om deres sundhedsegenskaber. Sundhed og forebyggelse bliver en driver i fremtiden. Vi skal også blive bedre til at udnytte digitaliseringen således, at vores logistik bliver så effektiv som muligt, understreger Leif Nielsen og fortsætter:

– Med den forøgede produktion vil der opstå nye risici, og det er dem vi historisk har været gode til at håndtere. Vi er allerede gode til ressourceoptimering, bæredygtighed og fødevaresikkerhed; altså de systemiske løsninger. Og det er her vi fortsat har mulighed for at udvikle os.

Ifølge Leif Nielsen har danske fødevarevirksomheder et forspring som eksportnation. Ikke kun på grund af de store producenter som Arla og Danish Crown. Dansk fødevareteknologi sætter et aftryk i hele verdens fødevareproduktion, og det bliver kun større.

– Vi er f.eks. verdensmestre i udviklingen af enzymer til fremstillingen af fødevarer, og hele ingrediensområdet har enormt potentiale, når det gælder forøgelsen af fødevarers holdbarhed, hvilket er vigtigt i lande med varmere klima. Her forebygger vi med vores løsninger et omfattende ressourcespild, fortæller han.

Strategien som DI og Landbrug & Fødevarer har udstukket frem til 2030 stiller krav til hele fødevareklyngens aktører. Ikke kun forskningsinstitutionerne. Vidensudveksling bliver afgørende for at drive innovationen i branchen. Her spiller det en rolle, at fødevareklyngen er domineret af få større aktører og en stor gruppe af mindre virksomheder.

– Den oligopollignende tilstand er udtryk for konkurrencesituationen i detailbranchen, og gør, at vi kan levere til de store detailkæder over hele verden. På den måde er vi til stede og har eksportmuskler, mener Leif Nielsen og tilføjer:

– Det interessante er imidlertid, hvad der sker i grænsefladerne mellem de store aktører og underskoven af innovative virksomheder. Det er måske her det næste nye produkt bliver udviklet. Spørgsmålet er hvordan vi aktiverer dem.

Her lægger Leif Nielsen vægt på det velfungerende erhvervsfremmesystem som vi har i Danmark, men han mener også, at der her er udviklingsmuligheder.

– Store og små virksomheder skal fungere i en symbiose og arbejde i netværk, og der skal være nem adgang til den viden, der kommer fra universitetsmiljøerne, f.eks. som det sker omkring Danish Food Cluster ved Aarhus. På den anden side synes jeg, der er lidt klumpspil. Vi kan med fordel optimere erhvervsfremmesystemet. Der er mange, der gerne vil med, men der er en gevinst ved at samordne aktørerne bedre, afslutter han. 

Fakta

Leif Nielsen, 59 år, er cand. polit. fra Københavns Universitet og har desuden en lederuddannelse i Agro Business fra Harvard Business School. I Landbrug & Fødevarer har han over 11 år varetaget stillingen som kommunikationsdirektør og erhvervsøkonomisk direktør. Siden 2016 har han været direktør for DI Fødevarer. Dertil sidder han i bestyrelsen for Danish Food Cluster og er formand for Agro Business Park A/S.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler