Weekly News

Fra kontrol til samarbejde

Fødevarestyrelsen samarbejder med virksomheder i højere grad end for ti år siden, og fødevareforliget vil hjælpe yderligere, mener fødevarebranchen.

De fleste husker nok kødskandalerne i slutningen af 00’erne. Først Thulin-sagen om de mange tons kød, som blev solgt på trods af, at det havde overskredet holdbarhedsdatoen; og siden SuperBest-butikkerne, som blev taget i at ompakke kød.

De sager satte gang i Fødevarestyrelsens – ifølge Lars Poulsen, afdelingschef i fødevareafdelingen, FødevareDanmark – rigide system, som kriminaliserede og mistænkeliggjorte danske fødevareproducenter.

– De her sager gjorde, at der fra politisk side blev krævet, at nu skulle der strammes op. Da der blev indført nultolerance, var det ikke særlig rart, siger Lars Poulsen og fortsætter:

– Lige så snart, fødevarevirksomheder lavede den mindste fejl, gav det sanktioner omgående. Man fik ligesom pisket en politisk stemning op.

Men de senere år er der sket det, Lars Poulsen betegner som et paradigmeskift i samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen og fødevarevirksomheder. I dag ser virksomhederne Fødevarestyrelsen som en samarbejdspartner frem for en politimyndighed.

– Førhen faldt hammeren ved det mindste fejltrin. I dag kan man snakke med Fødevarestyrelsen, og man kan også få en generel vejledning i reglerne, siger han.

Paradigmeskiftet begyndte så småt for omkring ti år siden, men de seneste år har det for alvor taget fart – ikke mindst for nyligt grundet det nye fødevareforlig, som betyder, at de virksomheder, som bevidst snyder, vil få hyppigere besøg af Fødevarestyrelsen; mens de, som lever op til reglerne, får færre besøg.

– Med det nye forlig går man efter de brodne kar i branchen. Man skal bruge tiden på de virksomheder, der opfører sig på en måde, så folk risikerer at blive syge, og som ikke gør noget ved det, siger han og fortsætter:

– De skal have masser af kontrol, skærpede bøder, masser af tilsyn, og i værste fald skal de lukkes. Og det har man fået nogle politiske værktøjer til nu.

Også Michael Gertz, direktør og ejer, BF-OKS, er begejstret for, hvordan samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen og fødevarevirksomheder har udviklet sig.

– For ti år siden alle blev behandlet som nogle banditter, og Fødevarestyrelsen havde ikke tiltro til nogen. Det gjorde også, at alle så spøgelser. I dag har vi fået luget ud i de brodne kar i branchen. Dem, der halter bagud på sporbarhed, lagerstyringssystemer og holdbarhed, dem er der slet ikke plads til længere, siger han.

I forrige årti måtte Fødevarestyrelsen hverken rådgive eller vejlede de virksomheder, de førte tilsyn hos, og nultolerance og sanktioner fyldte meget til stor frustration for flere fødevarevirksomheder. I dag må kontrollørerne gerne vejlede virksomhederne om reglerne i forbindelse med tilsyn – og virksomhederne er ikke længere bange for at få besøg af styrelsen.

– I dag kan vi føre en dialog med dem og være på forkant med de spørgsmål, vi har. Vi kan bruge dem som rådgivende part i stedet for bare en politimyndighed, siger Michael Gertz.

I BF-OKS har man siden 2009 haft en kvalitetschef ansat på fuld tid for at sikre, at fødevaresikkerheden er i top.

– Hvor det for 15 år siden var noget, vi blev tvunget til at kigge på en gang imellem, tænker vi i dag fødevaresikkerhed, før vi tænker produkter. Det er også derfor, samarbejdet med Fødevarestyrelsen er blevet bedre, afslutter han. 

Fakta

Det indeholder fødevareforliget

Regeringen og samtlige partier i Folketinget blev i oktober enige om et nyt fødevareforlig, som gælder fra 2019 til 2022. Forliget indeholder blandt andet følgende punkter:

- Fødevarevirksomheder, som bevidst forsøger at snyde, får grundigere og hyppigere besøg af Fødevarestyrelsen fremover. Til gengæld skal Fødevarestyrelsen bruge færre penge på at kontrollere de virksomheder, der både kan og vil leve op til reglerne.

- Virksomheder, der overtræder reglerne, skal selv betale for den efterfølgende kontrol.

- Det opsøgende rejsehold skal fokusere indsatsen mod svindel – for eksempel i forbindelse med markedsføring af fødevarer på internettet. Kontrol på internettet vil også indebære bekæmpelse af falsk information om fødevareprodukter - eksempelvis usande kostråd

- Der skal strammes op på proceduren bag henvendelser, så de i højere grad bliver fulgt op med besøg og kontakt til de pågældende medarbejdere.

Del

Journalist

Signe Ribergård Rasmussen

Andre artikler