Weekly News

Grøn gas bliver en grundpille i fremtidens energisystem

Grøn gas vil sammen med gassystemet udgøre en grundpille i form af forsyningssikkerhed og fleksibilitet, som de øvrige VE-kilder kan støtte sig til på den sidste svære vej til det fossilfrie og CO2-neutrale energisystem i 2050. Der er med dagens viden ingen tekniske, økonomiske eller miljømæssige grunde til at dette system ikke skulle vare dette årtusinde ud.

De grønne gasser i form af biogas, syntesegasser og elektolysegas kan lagres i gaslagrene, hvis energiindhold svarer til en tredjedel af el-forbruget i Danmark, og kan med gassystemets store kapacitet opsamles decentralt og distribueres til forbrugere i hele landet. I de dage og uger, hvor det er vindstille og solen ikke rækker kan biogassen derfor levere el til industri, husholdninger og elbiler samt spidslastvarme til fjernvarme og husstande når det er koldt.

Det er dokumenteret, at potentialet for biogas kan dække hele Danmarks gasforbrug på forventet 80 PJ i 2035. Hertil kommer et fremtidigt bidrag fra elektrometan dannet af overskuds-el. Allerede fra 2020 dækker 20 PJ biogas 20 procent af gasforbruget i Danmark og gassystemet med lagre er på plads.

Biogasproduktionen leverer fra 2020 en årlig CO2-reduktion på 1,2 mio. tons, hvoraf 0,5 mio. ton sker uden for kvotesektoren. I måleperioden fra 2021 til 2030 har biogas med en reduktion på 5 mio. tons, således bidraget til, at Danmark ifølge regeringens Luft- og klimaudspil kun har en manko på ca. 9 mio. tons CO2 efter indregning af effekten fra fleksible mekanismer og den nye Energiaftale.

Anvendes de 10 PJ af biogassen i den tunge transport vil det fortrænge ca en tredjedel af dieselfor-bruget og forøge biogassens CO2-reduktion uden for kvotesektoren med yderligere 0,5 mio. tons om året eller 2,5 mio. tons i perioden frem til 2030 ved en jævn indfasning. Dette kan yderligere boostes via personbiler for dem, hvor rækkevidden i elbiler ikke er tilstrækkelig.

Når nu biogassen rent faktisk distribueres ud i hele landet via naturgasnettet, og teknologien med gasdrevne busser, varebiler og personbiler med lang rækkevidde er til stede, hvorfor kommer den oplagte omstilling, der jo også reducerer forureningen med NOx og partikler så ikke? I Sverige sker det jo.

Svaret er det simple, at transport på biogas beskattes langt højere end skat på diesel og benzin. Utilsigtet men helt afgørende er:

• Der opkræves CO2-afgift på biogas leveret gennem naturgasnettet, mens den palmeolie der iblandes diesel er fritaget.

• Biogas drift beskattes 15 procent højere end diesel pr. kørt km da energiafgifterne ikke tager hensyn til brændslernes CO2-emission, men alene fastlægges udfra energiindholdet i brændstofferne. Dette rammer især busser og varebiler hårdt.

• De grønne ejerafgifter er ca. 30 procent højere for biogas vare- og personbiler end for de tilsvarende i diesel og benzinversioner.

• Registreringsafgifterne er tre til fire gange højere for biogasdrevne personbiler end for benzin-drevne. 

Fakta

I fremtiden forventes biogassen i gassystemet at blive kraftigt suppleret med ”elektrometan” via for-skellige P2G-teknologier, der omdanner den stigende mængde overskydende el fra sol- og vind til metan via elektrolyse og metanisering. Gassystemet lagrer, kapacitet og landsdækkende distribution-system sikrer en langsigtet løsning til dette. Via tilslutningen til gassystemet får biogasanlæggene en særlig rolle, fordi man her kan booste metanproduktionen med de store mængder CO2 der ellers fra-sorteres.

Del

Journalist

Frank Rosager, direktør i foreningen Biogasbranchen

Andre artikler