European Media Partner

Hvor er landbruget på vej hen?

Siden de første bønder begyndte at dyrke jorden og holde husdyr, har landbruget været kendetegnet ved mange forskelligartede arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne i landbruget omfattede ofte gentagne handlinger, der blev udført med håndkraft. 

Der er endnu ikke nogen teknisk løsning, der kan konkurrere med et menneske i at styre en traktor.

Mennesket har gennem tiden vist en stor opfindsomhed til at udvikle udstyr til at løse opgaverne mere effektivt, hvilket har ledt til det landbrug vi kender i dag med malkerobotter, traktorer og mange andre teknologiske løsninger, på opgaver der engang blev løst med håndkraft. Udviklingen er stadig i gang og i de kommende år vil ændringerne i landbruget være præget af hvorvidt det er mennesker eller robotter der varetager opgaverne.

Udviklingen af de tekniske hjælpemidler startede med mekaniske hjælpemidler, der bevidstløst gentog en bevægelse. Med tiden er der blevet koblet elektronik sammen med de mekaniske hjælpemidler hvilket har medført, at bevægelserne kan overvåges og tilpasses de aktuelle omstændigheder. Maskinerne er efterhånden blevet så avancerede, at de må beskrives som robotter:

robot (en -er): En maskine, der automatisk udfører et job, og som er programmeret og styret af en computer. (Cambridge International Dictionary of English)

Landbruget har hidtil været kendetegnet af traktorer hvorpå der kan kobles forskellige maskiner f.eks. en plov, en radrenser eller en gyllespreder. Traktorerne blev oprindeligt styret af mennesker. Siden er gps-styring vundet frem og i dag kan en traktor selv køre rundt uden menneskelig indblanding, det er dog ikke forsvarligt sikkerhedsmæssigt, da gps-styring ikke forhindrer traktoren i at køre ind i ting. En teknisk løsning, som f.eks. en mark­robot, der ikke kræver menneskelig styring eller indblanding i dens arbejde, skal således være sikret mod både at skade personer i nærheden af robotten, afgrøderne i marken og køretøjet selv. Markrobotten skal sikres mod ting som hydranter, elmaster og læhegn, der er eksempler på statiske forhindringer, altså forhindringer der altid vil være på de samme steder. Desuden skal mobile forhindringer som mennesker og dyr også kunne detekteres og beskyttes. Til den opgave er den menneskelige evne til at overskue situationen omkring traktoren uovertruffen. Der er endnu ikke nogen teknisk løsning, der kan konkurrere med et menneske i at styre en traktor og samtidig holde øje med omgivelserne. Men ny forskning fra bl.a. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er ved at skubbe disse grænser og det vil inden for en kort årrække muliggøre markrobotter, der kan køre forsvarligt i markerne under hensyntagen til personer og afgrøder nær markrobotterne. 

Del

Journalist

Henrik Skov Midtiby, Adjunkt ved SDU Dronecenter

Andre artikler