European Media Partner

Hyundai kører forrest på den bæredygtige vej

Bæredygtige biler skal være tilgængelige for alle, mener den sydkoreanske bilproducent, der står bag Europas mest bæredygtige bil.

Hyundai kører forrest på den bæredygtige vej

Bæredygtige biler skal være tilgængelige for alle, mener den sydkoreanske bilproducent, der står bag Europas mest bæredygtige bil 

Da Europas største bilistorganisation ADAC for nyligt offentliggjorde listen over de mest bæredygtige biler på det tyske marked, kunne Hyundai IONIQ electric bryste sig af at være den mest miljøvenlige bil for andet år i træk. Ingen af de nye biler, der blev testet i 2018, formåede at overgå den velkonstruerede koreaner. 

Hyundai er vokset markant i danskernes hjerter de seneste år – og det er et brand med store ambitioner om at køre forrest indenfor bæredygtighed, innovation og nytænkning. Hyundai er i dag det eneste mærke på markedet, der producerer biler med fire forskellige miljøvenlige drivlinjer: el, hybrid, plug-in hybrid og brint.

Øje for alsidigheden 

Et godt øje for alsidigheden er vigtigt, når den bæredygtige ide skal gøres praktisk brugbar. Derfor har Hyundai et af Danmarks bredeste udvalg af bæredygtige bilmodeller. 

Selv inden for de enkelte modeller kan bredden være stor – se blot på IONIQ.


Den rene eludgave kører op til 280 kilometer på en opladning. Det er perfekt til de danske køremønstre, da de fleste ikke kører over 100 km om dagen. Den udleder hverken støj eller partikler til nærmiljøet, og den er hurtig og nem at køre. Mange stop og start i byen passer perfekt til IONIQ electric, da den genindvinder energi til batteriet, når man bremser. Man får en Clever ladestander med i prisen. Den kombinerer man med en af to pakker, til enten 399 eller 599 kroner, der giver fri adgang til CLEVERS ladestationer landet rundt.

Plug-in-hybriden giver mulighed for at køre op til 63 km på ren el. Hvis man kombinerer sit bilkøb med et CLEVER-abonnement, kan man oplade ubegrænset for 299 kroner om måneden. Det betyder, at man kan pendle fra kun 15 kroner om dagen, hvis man ikke bor mere end 30 kilometer fra sin arbejdsplads, og endnu længere, hvis man kan oplade bilen i løbet af dagen. 

I IONIQ hybrid har Hyundai koblet en traditionel 1.6-liters benzinmotor til en elmotor og en sekstrins automatgearkasse af dobbeltkoblingstypen. Benzinen er den primære energikilde, men batteriet opsamler bevægelsesenergien og bruger den til at drive bilens elmotor. Det giver en glidende kørsel, en meget fin kørekomfort – og en god, grøn samvittighed.

Hyundai IONIQ er rummelige familiebiler, der slipper så lidt CO2 ud til omgivelserne som muligt. Hyundai ønsker, at den nye teknik skal være bredt tilgængelig, og priserne starter derfor ved 254.995 kroner - uanset om man vælger el, hybrid eller plug-in. 


En gamechanger

I starten af 2019 introducerede Hyundai en gamechanger på det danske marked for elbiler.  KONA electric er en prisbillig SUV, der ikke lader køreglæden forstyrre af, at bilen er batteridrevet. 

Hyundai har med KONA electric sparket liv i det danske elbilsalg. Bilens rækkevidde på helt op til 449 kilometer – vel at mærke efter den nye brændstofnorm WLTP - sikrer et kørselsmønster, der minder om det, man har i en bil med forbrændingsmotor. Kombinationen af lang rækkevidde, SUV-designet og en attraktiv prissætning er en perfekt cocktail. 

Anmelderne er enige.

'Den første elbil til familien Danmark', kaldte FDM KONA electric i sin test, mens bilsektionen.dk konstaterer, at 'KONA electric fortjener at blive et hit.' 

KONA electric fås med to forskellige batteripakker til priser fra 274.995 kroner. Prisen er inklusiv standardopsætning af en ladestander fra CLEVER samt ladekabel til en samlet værdi af 9.898 kroner.

Meget mere på vej

Lige om lidt introducerer Hyundai også den længe ventede livsstils-SUV, brintbilen NEXO, på det danske marked, og frem mod 2023 sender Hyundai hele 14 bæredygtige el-, brint- og hybridmodeller på markedet.

Hyundai Danmark har en ambition om, at hver fjerde Hyundai, der bliver solgt i 2019 skal være bæredygtige.

Vil du være en del af den bæredygtige bølge? Læs mere om visioner, bæredygtighed og nuværende og kommende bæredygtige bilmodeller på Hyundai.dk.


Del

Journalist

Tim Panduro

Andre artikler

Om os

Analyse Media Group is a leading content marketing agency, producing specialised cross media campaigns in leading newspapers, on social media and online.

www.analysemediagroup.com

Analyse Media Group

    Om os

    Kontakt os

Vores kampagnesider