European Media Partner

Impotens og livsstil: Hvad kan du selv gøre?

For mange mænd er ord som ‘impotens’ og ‘rejsningsproblemer’ et tabu. Det er ikke noget, man som mand har lyst til at dele med nogen, og det er slet ikke noget, man ønsker at opleve. For de fleste giver det følelsen af, at man ikke er en rigtig mand.

Og faktisk oplever alle mænd på et eller tidspunkt i deres liv, at rejsningen falder, eller at den slet ikke opstår. Det er så normalt som at trække vejret eller som regnvejr i juni måned. Faktisk er det så normalt, at hver tredje mand i Danmark er påvirket[1]. 

Men uanset hvor normalt vi treated.com forsøger at gøre det, så ændrer det ikke på, at det er noget, der påvirker livskvaliteten hos mange mænd og også hos deres partner.  


Alkohol & tobak - de to store syndere

Det er absolut ingen hemmelighed, at begge af disse faktorer spiller ind på vores helbred på flere fronter. Begge to koster hvert år mange liv i Danmark og mange penge - men også mange erektioner. 

Begge dele forhindrer gennemstrømningen af blod i vores årer og blodkar i hele kroppen - også i penis. Det betyder selvfølgelig, at det bliver svært - hvis ikke umuligt - for svulmelegemet at blive fyldt med blod, som det gør ved en erektion. 

Alkohol påvirker også potens på andre måder; bl.a. ved at nedsætte testosteronproduktionen, det mandlige kønshormon, samt at det på længere sigt i store mængder, ødelægger dele af nervesystemet, så det er svært for en mand at opleve seksuel ophidselse ved berøring.

Hvad med tobak? Er det også slemt? Jeps, det er det faktisk. Faktisk er det lige før at rygning fremmer impotens. Et af de skadelig kemikalier i røgen man indånder hæmmer produktionen af nitrogenoxid. Det er et signalstof som bidrager til, at blodet strømmer til penis, og at en erektion kan opstå. Dette stof er typisk også fremstillet kemisk og bliver brugt i potensmidler som Viagra. 

Fakta: nitrogenoxid er et signalstof som dannes i de inderste celler i vores blodkar, hvor de regulere sammentrækningen af karrene, ved at påvirke dannelsen af det stof der får vores muskelceller til at slappe af. Derved styrer det bl.a. blodtilførslen til mandens penis. [2]


Spis varieret og bevæg dig minimum 4 x 40 minutter om ugen

‘’Vi skal spise mere grønt og dyrke mere motion.’’ - Disse ord er efterhånden nogle vi møder mange steder i dag, og som vi får tudet ørene fulde af. Men det er altså stadig to emner som betyder en hel del for vores sundhed og livskvalitet. 

En aktiv livsstil og en sund kost betyder ikke nødvendigvis flere timer i det lokale motionscenter dagligt og kun grønt salat til frokost. En sund livsstil involverer i høj grad også at man er glad. Glæde findes i motion og mad - men også i sex. 

Når det kommer til kost, er Fødevarestyrelsen første kostråd [3] det allerbedste at følge; Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. 

 Vi kan sagtens debattere frem og tilbage, at det involverer lidt mere fed fisk, lidt flere nødder og lidt mere fuldkorn. Og at det samtidig betyder mindre forarbejdet kød, mindre mættet fedt og mindre sukker. Men spiser man lidt af det hele, så får man ikke for meget af noget. Biologisk set betyder en kost med for meget mad, i forhold til hvad man forbrænder, overvægt og/eller tilstoppede arterier, og dermed dårligt blodomløb, samt højt blodtryk - alle ting der kan give rejsningsproblemer. Så ja, ingen tvivl, at spise varieret, hjælper mod impotens. 

Og det gør motion altså også.

 I et stort dansk studie fra 2018 på platformen Sexual Medicine [1], beskriver forskerne at jo mere motion, jo bedre potens. I forsøget tog de udgangspunkt i motion indenfor to grupper: Moderat- og høj intensitet. Og her konstaterede man at minimum 40 minutters motion, 4 gange om ugen, giver en god effekt. Samtidig så man også, at jo mere mændene i forsøget pressede sig selv under aktiviteten, jo mere steg effektiviteten.

Grunden til at motion har så god en effekt på kroppen er egentlig ret simpel. Det giver en bedre blodgennemstrømning og gør vores blodkar mere fleksible. Hos mænd får det samtidig også kroppens egenproduktion af nitrogenoxid til at stige. Ren win-win!

Fakta: Moderat intensitet svarer til en gåtur i rask tempo, hvor du kan føre en samtale, og høj intensitet svarer til sved på panden, hvor det er svært at føre en samtale. [3]


Slå hjernen fra og hold en pause

Stress, angst, press - vi mærker det nemt i en hektisk hverdag, hvor alt skal nås. Vi føler os nemt drænet for energi, og når vi endelig har et minut fra det hele går det med at tjekke vores sociale medier, glo fjernsyn eller svare på mails. 

Når hjernen er træt, så har den brug for en pause. Nøjagtig som når du dyrker hård motion, og kroppen skal restituere. Det samme skal vores hjerner. Det betyder meget for potens hos en mand, hvis han er træt og udkørt. Det kører sexlysten i bund, og kroppens evne til at præstere er ofte lig nul. Det er så vigtigt at huske at slappe af og kede sig lidt. Det gælder for alle køn. Men for de mænd der er nervøse for deres potens, eller oplever rejsningsproblemer, er det virkelig vigtig.

Kilder:

Fakta

Treated.com er et online apotek med læge konsultentation, og sunhedsfaglig viden på et menneskeligt niveau. Vi hjælper hver uge flere tusinde danskere med at fornye deres recept på medicin, nemt og bekvemt, på deres computer, mobil eller tablet. Alle vores pakker bliver sendt indenfor en arbejdsdag, efter godkendelse fra sundhedsteamet.  

Del

Journalist

Andre artikler