European Media Partner

Innovation er afgørende for sundhedsvæsnet

Medicobranchen står stærkt i Danmark og resten af verden, men den position kan udfordres af EU og sundhedsreformen.  


Vores frygt er, at de nye forordninger ikke er på plads til 2020. 

Danmark som verdensførende medico-nation

Når det gælder forskning, innovation og udvikling af medicinsk udstyr er Danmark en af de fremmeste i verden. Medicobranchen er en fællesbetegnelse for alle de virksomheder, der producerer, sælger eller på anden måde beskæftiger sig med medicinsk udstyr. Det kan være alt lige fra store MR-scannere, avancerede pacemakers til kontaktlinser. 


Industrien for udviklingen af medicinsk udstyr har været med til at sikre besparelser på flere milliarder i det danske sundhedsvæsen i kraft af innovative, teknologiske løsninger, der har gjort behandlinger og operationer mere effektive og simple. I dag arbejder man for eksempel med minimal invasiv kirurgi, så mange operationer kan foregå ambulant - og det takket være industriens nytænkning.   


Faktisk viser branchestatistik, at medicoindustrien i Danmark er vokset de sidste år, når det gælder beskæftigelse, omsætning, eksport og BNP-bidrag. Branchen udgør en betydelig del af den danske life science-sektor, og sammen med pharma og biotek, er medico et af de områder, der er med til at skabe vækst i Danmark (se faktaboks). 


Innovation er nødvendigt

Peter Huntley er direktør i brancheorganisationen Medicoindustrien for virksomheder, der i Danmark udvikler, producerer og sælger eller på anden vis har interesse i medicinsk udstyr. Formålet med organisationen er at fremme medlemsvirksomhedernes erhvervsmæssige og politiske interesser. Han forklarer, at relationen mellem industrien og sundhedssystemet i Danmark er afgørende:   

– Samarbejdet mellem klinikere, altså læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere mv. med praktisk erfaring, medikoteknikkerne, der servicerer udstyret og selve industrien er helt afgørende for den innovative udvikling. Den er med til at opgradere hele det danske sundhedsvæsen. Hvis ikke vi har den innovative motor, kan sundhedsvæsnet alene ikke klare sig på at effektivisere. Der skal innovation til for at sundhedsvæsnet kan overleve økonomisk. 


Derfor skal vi værne om medicobranchen, og Peter Huntley mener, at særligt to udfordringer kan være med til at svække Danmarks stærke innovative position. Den ene er de nye regulative organer for medicinsk udstyr i EU, og den anden er den kommende sundhedsreform i Danmark.   


EU's regulative Notified Bodies

EU skal i 2020 være klar med en ny regulativforordning, som skal regulere og godkende al medicinsk udstyr, der anvendes i sundhedsvæsnet. De såkaldte Notified Bodies skal godkende alt eksisterende og nyt udstyr, hvilket i praksis betyder, at hvis et instrument – en skalpel for eksempel– ikke er godkendt vil det ikke være muligt at anvende. Det helt store spørgsmål er, hvordan det nye system bliver effektivt, sikrer patientsikkerhed og bliver administrativt simpelt. 

– Vores frygt er, at de nye forordninger ikke er på plads til 2020. Hvis ikke Notified Bodies er på plads til at godkende industriens produkter vil det gå udover patienterne, og det er vores største bekymring. 


De regulative forordinger har til formål at sikre skrappere regler for medicinsk udstyr, og det vil skabe forbedrede rammer, såfremt det iværksættes i tide og ikke forhaler livsnødvendige indgreb for patienterne, forklarer Peter Huntley. 


Den danske sundhedsreform 

I starten af 2019 kom den danske regering med et nyt udspil til en sundhedsreform under overskriften ”Patienten Først.” Udspillet vil blandt andet sikre den samme kvalitet for patienterne, hvorind de befinder sig i Danmark. 


I relation til indkøb af blandt andet medicinsk udstyr, står det beskrevet i udspillet, at Sundhedsvæsen Danmark får kompetence til at beslutte og koordinere forpligtende fælles indkøb. Regionernes samlede indkøb udgør i dag over 30 milliarder kroner om året foruden sygehusmedicin, beskriver udspillet. Netop organiseringen af indkøb er yderst væsentligt, mener Peter Huntley. Han forklarer, hvordan det er afgørende, at indkøb foretages på baggrund af et tæt samarbejde mellem klinikere og medikoteknikkernes erfaring og vejledning. 

– Vi risikerer, at det bliver et priskapløb uden fokus på langsigtede og bæredygtige investeringer. Det handler om en vurdering af merværdi, og ikke fjerne det afgørende fokus på, hvad udstyret har af funktion i hele behandlingsperioden. 


Peter Huntley har altså fokus på, hvordan den nye sundhedsreform vil blive implementeret med en god og sund indkøbsmodel, der fortsat kan bidrage til den vigtige effektivisering og innovative udvikling af medicinsk udstyr. Det helt åbne spørgsmål er, ifølge Peter Huntley, hvor indkøbene skal finde sted og hvordan. Praktikernes stemmer er i den sammenhæng yderst nødvendige for at sikre diskussion om indkøb ikke udelukkende kommer til at handle om pris. 


Fakta

Medicoindustrien i Danmark

– Omsætter for 56 milliarder om året

– Bidrager med 7,2 milliarder kroner årligt i skat, hvilket svarer til 4% af de samlede udgifter det det danske sundhedsvæsen 

– Udgør 15.200 fuldtidsstillinger, som er ca. 40% af beskæftigelsen indenfor life science-sektoren i Danmark


Del

Journalist

Iben Bjørgulf Antonsen

Andre artikler

Om os

Analyse Media Group is a leading content marketing agency, producing specialised cross media campaigns in leading newspapers, on social media and online.

www.analysemediagroup.com

Analyse Media Group

    Om os

    Kontakt os

Vores kampagnesider