European Media Partner

Kom bedst muligt tilbage til (arbejds)livet

Hos Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation vil de gerne hjælpe erhvervslivet med at blive bedre til at få kræftramte bedst muligt tilbage til arbejdslivet.

Op mod 50 procent af de kræftramte kan ikke klare arbejde på fuld tid på grund af følgeskader.

Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at hvert år er der 4.668 nye tilfælde af brystkræft blandt kvinder og 36 blandt mænd. Selv om 87 procent i dag overlever kræft, kommer op mod 50 procent af de kræftramte aldrig tilbage på fuld tid i jobbet. På landsplan lever omkring 60.000 med en brystkræftdiagnose.

– Kigger man eksempelvis på alkoholisme, er der mange handleplaner for, hvordan alkoholikere skal sluses ind på arbejdsmarkedet igen, hvilket jo absolut er prisværdigt. Kigger vi på kræftområdet, er der stort set ingenting, der skal klæde erhvervslivet på til at tage imod en medarbejder, som vender tilbage efter et kræftforløb, siger Eva Bundesen, der er formand for Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation.

– Det er klart, at en gruppe af de kræftramte kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, men vi ved fra statistikken, at op mod 50 procent af de kræftramte kan ikke klare at arbejde på fuld tid på grund af følgeskader.

Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at brystkræft er mest almindeligt hos kvinder over 60 år. Antallet af personer, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste 60 år. Antallet af personer, der dør af sygdommen, har været faldende gennem de seneste 10-15 år. Overlevelsen efter diagnosen brystkræft er gennem de seneste 15-20 år forbedret.

Undervejs i et kræftforløb får den sygdomsramte stor støtte fra bl.a. kommuner, hospitaler og Kræftens Bekæmpelse, der er klar til at hjælpe.

– Vi er klar til at hjælpe før, under og efter behandling, for der er et stort behov. Vi er der for at støtte med at komme tilbage til hverdagen, når de forlader behandlingsforløbene, forklarer Eva Bundesen.

For den enkelte handler det om, at arbejdspladsen og kollegerne har forståelse for og redskaberne til at tage godt imod på arbejdspladsen, når medarbejderen vender tilbage efter et kræftforløb. Da vi i dag bliver længere på arbejdsmarkedet, vil endnu flere medarbejdere få en kræftdiagnose gennem deres aktive arbejdsliv.

– Det kan være den sygdomsramte har brug for lidt mere tid til at finde ind i arbejdsrytmen igen. Kemobehandling er hård ved slimhinderne, så det kan være, at medarbejderne har problemer med tørre øjne og må holde flere pauser foran skærmen. Det kan også være skader i eksempelvis skuldrene, der gør fysisk arbejde smertefuldt, og så er der selvfølgelig også alle de psykiske følger, fortæller Eva Bundesen.

Så hos Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation vil de gerne række ud efter erhvervslivet og være med til at komme med nogle forslag til, hvordan man f.eks. kan gøre brug af mentorordninger, så medarbejderne trygt kan vende tilbage til arbejdslivet.

– Jeg ved, at det ikke kun er os Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation, der efterlyser bedre støtte til tilbagevenden i job, mange af de andre små kræftforeninger støtter op, understreger Eva Bundesen.

Det har store omkostninger på det menneskelige plan, hvis man ikke er klar til at tage fat på jobbet igen fuld tid. Mange har følgevirkninger efter kemo- og strålebehandlinger og psykiske men efter sygdomsforløbet. Samfundsøkonomisk koster det også dyrt. Et typisk kræftbehandlingsforløb varer 12 måneder. Hvis en funktionær f.eks. tjener omkring 30.000 kr. om måneden, får arbejdsgiveren ca. 18.000 kr. om måneden i refusion.

– Det er derfor af værdi for arbejdsgiveren, hvis medarbejderen kan vende tilbage eventuelt bare på nedsat tid. Og det er uvurderligt for medarbejderen trygt at blive sluset ind på arbejdsmarkedet igen i det rette tempo, siger Eva Bundesen.

For at blive fuldgyldigt medlem af Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation skal man have været gennem et brystkræftforløb, men man er også meget velkommen som støttemedlem, selvom man ikke er kræftramt. Erhvervslivet er også meget velkomne til at bidrage til foreningen, der er baseret på frivillig arbejdskraft.

En af de andre problemstillinger, som Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation har stort fokus på for tiden er, at yngre kvinder ikke er bevidste om, hvilke symptomer de skal kigge efter. Derfor går alt for mange af de unge for længe med brystkræft, inden diagnosen stilles.

– Det er meget hårdt at stå med to børn på ni og 12 år, og så få at vide, at man har fremskreden brystkræft. Så vi så gerne, at der var mere fokus på, hvilke symptomer de unge skal kigge efter, siger Eva Bundesen. 

Fakta

Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation har omkring 2.500 medlemmer, og der holdes løbende aktiviteter, foredrag og møder i de forskellige kredse, som er fordelt over hele Danmark. Kræftens Bekæmpelse støtter økonomisk foreningen, der er baseret på frivillige, som selv lever med brystkræft.

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler

Om os

Analyse Media Group is a leading content marketing agency, producing specialised cross media campaigns in leading newspapers, on social media and online.

www.analysemediagroup.com

Analyse Media Group

    Om os

    Kontakt os

Vores kampagnesider