European Media Partner
Storebælt Sinatur Hotel & Konference LIVSSTIL

Sinatur vil være Danmarks første CO2-positive hotelkæde

Hotelkæden er så langt fremme i bæredygtighedsindsatsen, at en af udfordringerne er at dele af leverandørkæden, slet ikke er på samme niveau

Når vores gæster tager afsted, er de klogere på vigtigheden af naturen, end da de kom

Nej, det er ikke en fejl i overskriften. Der skal stå CO2-positiv. Ikke CO2-neutral, som er det erklærede mål for mange andre virksomheder og lande - og da ofte som et mål, der først skal nås i 2050. Men Sinatur vil være CO2-positiv i 2030. 

Det ambitiøse mål skal nås med bl.a. et energiforbrug udelukkende fra vedvarende kilder, affaldssortering af alt affald og genanvendelse af langt det meste, investeringer i nye teknologier, brug af lokale og sæsonbaserede råvarer og ingen madspild samt en vedholdende fokus på at inspirere og motivere de seks hotellers gæster til aktivt at involvere sig i arbejdet med bæredygtighed. 

”Vi har på tværs af vores seks hoteller sat os for at gøre, som naturen siger og lade den få det sidste ord i alt, vi gør. I 2030 skal det gøre os til Danmarks første CO2-positive hotelkæde, og undervejs i processen vil vi hver eneste dag nå et skridt længere ved at fylde så lidt som muligt i det store klimaregnskab,” siger Kari Brandsgård, direktør for Haraldskær Sinatur Hotel & Konference.

 At tænke i bæredygtighed har været en del af hotelkædens strategi     gennem mange år, og det er de positive resultater herfra, der har givet   mod på de ambitiøse mål. På affaldsområdet er målet eksempelvis, at   genanvendelsesprocenten skal være 80 % i 2025. Og det må siges at   være  realistisk. I 2018 var tallet på 67 % - og i 2019 er tallet indtil videre   på  79   %. 

 På branchens årlige messe, Nordic Meetings & Events Expo, gik prisen   for bedste madkoncept i år til Sinatur Hotel og Konference som   konsekvens af kædens fokus på lokale og sæsonbaserede råvarer og   minimering af madspild. På den økologiske mad er Sinatur også i front.   Som den første danske hotelkæde fik Sinatur i 2013 Det Økologiske   Spisemærke i bronze, og i juni i år får kæden – igen som de første – Det   Økologiske Spisemærke i sølv, der garanterer, at 60-90 % af alle føde- og   drikkevarer er økologiske.

 - Guldmærket får vi ikke, og det er fordi, vi går efter lokale producenter.   Vi har fx ingen appelsinjuice til gæsterne, for vi har ikke appelsintræer i Danmark. Vi tilbyder juice lavet på tranebær, æbler, gulerødder m.v. Ananas og bananer finder man heller ikke på menuen men masser af danske frugter og grøntsager. Vi har også valgt oversøiske vine fra af CO2-hensyn og tilbyder kun europæiske og danske vine, siger Kari Brandsgård.

Alt kød er også lokalt produceret. En lammekotelet stammer fra et dansk lam - ikke et new zealandsk. Og kokkene er fokuserede på, at hele dyret bruges. Menuerne består i større grad af grønt og mindre af klassisk kød eller fisk, hvilket gæsterne tager rigtig godt imod. Der er stadig mulighed for at få suppleret med ekstra kød til de gæster, der ønsker det, men det hører til sjældenhederne. Langt de fleste er godt tilpas med en større mængde grønt, og de dygtige kokke får stor ros af gæsterne for de mange kreative vegetarretter - i en grad så mange af gæsterne efterspørger de mange opskrifter, som Sinatur gladeligt deler ud. 


Sinatur har haft vækst i årevis, også i 2018, hvor man alligevel formåede at halvere antallet af vareleverancer. 

- Det kræver mere planlægning i varebestillingerne fra vores køkkenchefers side. I det hele taget er der meget planlægning og mange overvejelser i at leve op til et bæredygtigt koncept. Vi har fx også tænkt i solceller som alternativ energikilde, men erfarer så, at det er ganske miljøbelastende ved bortskaffelse, når de skal udskiftes. Derfor fokuserer vi på certificeret vindmøllestrøm, som hele vores elforbrug er baseret på. Men vi er meget opmærksomme på nye muligheder.

Således undersøger de aktuelt, om der er muligheder for på hotellet i Vejle Ådal at lave pumper til at genere varme, drevet af det stigende grundvand. Apropos vand sigter Sinatur også mod at blive 100 pct. vandneutral og installerer derfor vandbesparende tiltag i badeværelsesarmaturerne, ligesom de opsamler og anvender regnvand til brug i toiletcisternerne.

Sinatur-hotellerne rangeres tårnhøjt af gæsterne, og det er ikke blot fordi maden er i særklasse, hotellernes naturmæssige beliggenheder er fabelagtige, eller at priserne er fuldt konkurrencedygtige med andre hotellers. Det er også fordi, de mærker et brændende engagement fra hotellernes medarbejdere. 

- Når vores gæster tager afsted, er de klogere på vigtigheden af naturen, end da de kom, fordi vi involverer dem aktivt i vores arbejde med bæredygtighed. Den vigtigste ressource i den forbindelse er, at vores medarbejdere ikke blot er kompetente, men også virkelig dedikerede bæredygtighedsambassadører, der driver den nødvendige innovation og udvikling, siger Kari Brandsgård, der er overbevist om, at Sinatur når de ambitiøse mål.

- Det er en krævende proces, men der vil også komme nye teknologiske løsninger undervejs. Lige nu er vores største udfordring faktisk, at mange af vores leverandører ikke har samme standarder som os, siger Kari Brandsgård, der håber, at Sinatur kan inspirere og være en rollemodel for andre danske virksomheder i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. 


Fakta

Sinaturs seks hoteller består af Frederiksdal ved Lyngby, Storebælt i Nyborg, Gl. Avernæs ved Assens, Sixtus i Middelfart, Haraldskær ved Vejle Ådal og Skarrildhus ved Herning. Sinatur vil i 2030 være CO2-positiv, vandneutral, affaldsfri. 80 pct. af gæsterne er deltagere på kurser og konferencer. 

Del

Journalist

Flemming Østergaard

Andre artikler

Om os

Analyse Media Group is a leading content marketing agency, producing specialised cross media campaigns in leading newspapers, on social media and online.

www.analysemediagroup.com

Analyse Media Group

    Om os

    Kontakt os

Vores kampagnesider