European Media Partner

Sommersverige – nedefra og op


Sverige er en smuk oplevelse under sommeren. Hele vejen fra syd til nord finder du fantastiske landskaber, strande og søer, god mad samt spændende aktiviteter og seværdigheder.

Vores rejse begynder i syd. Skåne blev for nylig kåret af New York Times som det niende mest interessante rejsemål i 2016. Motivationen gik på Skånes „mytologiske natur, den rige og nærproducerede mad samt de skønne strande og kyster.”

Og sandt er det, at Skåne har en fantastisk madkultur. Her kan du spise alt fra spettkaka til ål og gås. Alle disse retter er kulinariske oplevelser med en interessant historie, som afspejler Skånes historie. Landmænd og lokale avlere i syd er ildsjæle, der står med fødderne solidt plantet i den skånske muld. Derfor er Skåne også kendt for sine økologiske og nærproducerede råvarer.

I løbet af sommeren rejser mennesker fra hele Sverige til Skanör og Falsterbo for at dyrke sport, nyde de hvide sandstrande og for at besøge hestekonkurrencen, Falsterbo Horse Show.

I Skåne kan du ride på islænderheste og opleve den skønne idyl ved Åhus kyst. Med den korte afstand til København og Helsingør er Skåne desuden et oplagt rejsemål for den, der vil nå meget på kort tid!

Den syvende smukkeste

Fortsætter vi op ad vestkysten, kommer vi til et hav af sol, bademuligheder, fisk og skalddyr. Vestkysten er kendt for sin fantastiske
skærgårdsøer, der findes hele vejen fra Vrångö til Kosteröarna. Hertil rejser mange for at tilbringe dagen i en solstol på stranden, eller for at vugge blidt i en båd ude på havet. Den amerikanske nyhedskanal CNN kårede i 2013 Bohusläns kyst til verdens syvende smukkeste vildmarksområde.

Langs vestkysten findes også masser af idylliske småsamfund med hoteller og restauranter. Her kan du nyde gode lokalt fangede fisk og skalddyr i et maritimt miljø med saltstænk i luften. For den, der er mere eventyrlysten, findes der desuden alt fra kajakpadling og sælsafari til klatring og dykning. Eller hvorfor ikke tage en runde på golfbanen?

Bevæger vi os indad i landet, støder vi hurtigt på Sveriges største sø, Vänern. Rundt om hele Vänern er der masser af muligheder for kulinariske oplevelser, husly, kultur og spændende aktiviteter for hele familien. Du kan spise hummer og løjerogn direkte fra Vänerns ferske vand, kikke på fugle, fiske eller lade børnene kaste sig ud i naturens mange eventyr. Her er der skønne badepladser og en rig kultur at opleve.

Lidt derfra ligger Sveriges næststørste sø, Vättern. Her kan den, der ikke har noget imod sved på panden, kaste sig ud i et af de mange cykelløb, der arrangeres i løbet af sommeren. Faktisk valfarter mennesker fra hele verden hertil for at kaste sig ud i den 300 kilometer lange udfordring hele vejen rundt om Vättern.

Norden

Norrland er det perfekte rejsemål for den, som holder af vildmarks- og friluftsliv. Fra Arvidsjaur i syd til Haparanda i øst og Kiruna i det nordligste nord, møder du en skøn natur samt interessant historie og kultur. Her kan du kaste dig ud i alt fra fiskeri og jagt til ridning og bjergklatring.

Som de fleste ved, finder man Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise, i Kiruna Kommune. Kebnekaise er værd at besøge, også selvom du ikke er interesseret i klatring. Her er der meget at se og fine pladser at besøge. Og for den som har modet, er der selvfølgelig intet til hinder for en frisk lille klatretur til toppen af det cirka 2100 meter høje bjerg.

I de større byer som Umeå, Sundsvall og Gävle er der desuden gode muligheder for shopping, og for at deltage i en lang række sommerfestivaller. Umeå er Nordsveriges største by, og tilbyder i sommerens løb et levende natteliv, koncerter, udstillinger og andre sjove arrangementer.

Selvom mange foretrækker at rejse til det sydlige Europa i sommerferien, er der meget der taler for at genoverveje Sverige som feriedestination. Her findes der nemlig noget for alle, store som små.

Glasriget – en hed designoplevelse

Glasriget er det magiske, smukke og særegne område i skovene mellem Växjö og Kalmar. Det besøges hvert år af over en million mennesker. Der er blevet fremstillet glas i området siden 1742 og på højdepunktet var der 45 aktive glasværker. I dag findes stadig mange glasværker og værksteder som indrammes af den smålandske natur. Her bliver kunst- og brugsglas i verdensklasse fremstillet. Sammen med glasmagerne udvikler designerne hele tiden glassets muligheder og mange teknikker er blevet til gennem eksperimenter i de smålandske glasværksteder. I dag findes en interessant blanding af store glasværker som Kosta og så en lang række mindre værksteder som inspirerer hinanden indbyrdes. www.glasriket.se

Romantisk weekend i skærgårdsmiljøet

Und parforholdet lidt velfortjent kvalitetstid i Blekinge Skærgård. Dragsö Camping og Hytteby i Karlskrona tilbyder en herlig romantisk pakke. Prøv f.eks. en luksus hyttesuite. Ved ankomsten venter nogle alkoholfri bobler, redte senge og velduftende blomster. Om aftenen indebærer pakken en treretters menu på restauranten Montmartre. Desuden er der udendørs jacuzzi og selvfølgelig morgenmadsbuffet.

www.dragso.se

Kunst i verdensklasse på den svenske vestkyst

Lige nord for Göteborg finder du kunstoplevelser ud over det sædvanlige. Nyd kunst i form af glas, maleri og skulpturer i absolut verdensklasse, med et mageløst skærgårdsmiljø som baggrund. Den svenske vestkyst syder af aktiviteter, udstillinger og oplevelser du ikke må gå glip af. Kombinér din kunstoplevelse med god mad fra havet og besøg de hyggelige fiskebyer.

Mere info findes på www.sodrabohuslan.com

Kulinarisk roadtrip

Prøv en madrejse gennem Vestsveriges herlige spisekammer. Dette roadtrip med besøg hos lokale fødevareproducenter fører dig fra det salte hav og Göteborgs skærgård til Göta Kanalens stille ferskvand eller omvendt. Man kan med fordel starte ved Norrqvarn Hotel eller hos Styrsö Skæret. Rejsen kan beriges med besøg hos små hyggelige gårdbutikker og dygtige fødevareproducenter som arbejder med råvarerne med masser af kærlighed. www.gotakanal.se

Friske rejer i solnedgangen

Den perfekte svenske picnic kan man opleve på Kosterøerne i Bohuslen. Solnedgangen bliver ikke smukkere end fra klipperne her på Sveriges vestligste punkt. På øerne findes flere lokale butikker som sælger rejer fanget i Kosterfjorden. Tag færgen fra Strömstad. Biltrafik er forbudt på øerne.

Leg i sandet

Kalmar er en by fuld af kontraster. Her mødes fortid og nutid, afslapning og puls. I gåafstand kan man opleve parker, hav, brostenstræder, butikker, museer og caféer. Hvis man besøger Kalmar i juli så sørg for at besøge Kalmar International Sandsculpture Festival. En uge i juli samles en gruppe internationale kunstnere ved kalmarsundbadet, for at skabe enestående kunstværker i sand.

Storbypuls og afslappende spa

Gå i skjul et sted med garanteret afslapning. I Göteborg finder man nogle gode muligheder, uanset om du søger ro eller vil samle kræfter. Her findes alt lige fra mindre spa for det rolige øjeblik, til store spa-anlæg hvor man kan overnatte og nyde roen over nogle dage. Und dig en stille stund og forlad byen med ny energi.

Sommermusik i Roslagen

Der er gode og hyggelige overnatningsmuligheder i det smukke Roslagen og den 9. Juli indledes Sommermusik på Rånäs Slot med Carola – mere svensk bliver det næppe. Det bliver en festlig start på sommerferien. Den svenske sangfugl Carola fylder nemlig 50 og lover skøn underholdning i slotsparken. Tag endelig picnic-kurven med.

Del

Journalist

Sabina McDowell. Oversættelse: Frank Ulstrup

Andre artikler