European Media Partner
Tempelkrogens Familiecamping er udstyret med hytter i flere kategorier og en pool SOMMER

Tag hele familien med på camping

Tempelkrogen vil have plads til alle
Titlen som den bedste campingplads på Sjælland gik til Tempelkrogens Familiecamping i Vipperød nær Holbæk, da opdagdanmark.dk i efteråret satte sig for at finde Danmarks bedste pladser.
Vi er stolte og ydmyge over at have vundet, siger Tina Hjorth, der ejer Tempelkrogens Familiecamping sammen med sin mand André.
Parrets ambitioner er at lægge plads til familier, uanset om de ønsker luksusferie eller mere basale overnatningsmuligheder. 

- Vi har lige fået fire back-to-basics-hytter ned nasser af muligheder for hygge og nærvær for hele familien. De supplerer vores luksushytter og ferielejligheder, siger Tina Hjorth.

- Dels tror vi, at det enkle familieliv tiltaler mange, og dels vil vi gerne give muligheder til dem, der ikke har så mange penge - der skal være plads til alle.



Hillerød Camping blev Danmarks bedste
Annette Quist fra Hillerød Camping kunne skrue det helt store smil på, da der var uddeling af priser på Danish Camping Awards i Messecenter Herning den 22. februar i år.
Campingpladsen, der ligger midt i Hillerød by, modtog nemlig prisen som årets campingplads 2019.
– Vi er rigtig glade for at vinde, for Danmark har fantastisk mange dejlige pladser at være stolte af, siger Annette Quist, der sætter en ære i at skabe en god stemning på Hillerød Camping, der har 130 pladser samt en række hytter.
– Vi har et terrassemiljø, som folk virkelig nyder. Der er krukker med palmer, citrustræer og andet, der giver en god stemning, og så har vi et meget hyggeligt udekøkken, hvor gæsterne mødes og laver mad.
Annette Quist er lokalt kendt for sit store engagement i bylivet, og det engagement mærker gæsterne også.
– Jeg og resten af teamet sørger for at have et personligt forhold til gæsterne. Vi pynter op med lanterner og tænder fakler, når vi kan, vi bruger god tid på indtjekning og på at vise, hvad man kan lave i området, og når vi føler for det, sætter vi kaffe ud til gæsterne eller går rundt med lidt chokolade og siger godnat, siger Annette Quist, der har mange stamgæster – og ofte får postive kommentarer fra nytilkomne.
– Det bedste er, når folk siger, at de har været her for få dage, siger Annette Quist, der peger på, at pladsens beliggenhed også har stor betydning for gæsterne.
– Man kan gå til Torvet på 10 minutter, og vi er placeret midt i Nordsjælland med let adgang til alle kulturskatte, naturværdier og til København.



Hvidbjerg sprængte stjernerammen
Hidtil har fem stjerner været toppen, når luksusglade campinggæster har skullet vurdere, om en plads levede op til forventningerne. Men i år kan en enkelt plads tage hul på sin første hele sæson som seks-stjernet. Det er Hvidbjerg Strand Feriepark, der som den første har sprængt den hidtidige stjerneramme takket være et stort udvalg af faciliteter til gæsterne.
– Det har givet os endnu mere blod på tanden til at videreudvikle og gøre vores campingplads endnu mere luksuriøs, siger Lene Slaikjær, der driver Hvidbjerg Strand Feriepark sammen med sin bror Steen.
I maj åbner et nyt trampolincenter, og en ny købmandsbutik er på vej. Det supplerer blandt andet et badeland, en fiskebutik og tre restauranter på pladsen, hvor indehaverne også justerer luksusmiljøerne.
– Vi er ved at etablere pladser til campingvogne, der får eksternt badeværelse og privat terrasse med loungemøbler og spa, siger Lene Slaikjær, der oplever et stigende ønske om luksusfaciliteter og aktiviteter på campingpladserne.
– Folk vil gerne sikre sig en god ferie. Vi har ikke tid til at spilde vores tid på ferier, der ikke er det, vi drømte om, siger indehaveren, der er glad for at stjernerammen er blevet udvidet.
– Der er mange pladser med fem stjerner, men nu er der kommet en stjerne mere at hige efter.



Hessellund lokker med Lilholt og lejrbål
Grænsen mellem afslapning og kedsomhed er hårfin. Det ved man på Hessellund Sø Camping nær Karup, hvor man supplerer muligheden for oplevelser i den lokale natur – blandt andet med fri fiskeret i Karup Å – og stedets faciliteter inden for golf, boldspil og swimmingpool med et tætpakket aktivitetsprogram.
Sæsonen igennem har pladsen arrangementer, der strækker sig fra bingo over fiskekonkurrencer og til ølsmagning og bålfester. Det årlige højdepunkt er Karup Marked og Koncert, der tiltrækker 10.000 besøgende – hvoraf en tredjedel ifølge pladsen selv er beboere på campingpladsen. I år er hovednavnet til koncerten Lars Lilholt, der suppleres af andre, endnu ikke offentliggjorte navne. Marked og koncert finder sted fra 21. til 23. juni.








Del

Journalist

Tim Panduro

Andre artikler

Om os

Analyse Media Group is a leading content marketing agency, producing specialised cross media campaigns in leading newspapers, on social media and online.

www.analysemediagroup.com

Analyse Media Group

    Om os

    Kontakt os

Vores kampagnesider