European Media Partner

Vink farvel til Excel for sygeplejersker


I fremtidens sundhedssektor skal alle medarbejdere og al efteruddannelse understøtte kerneopgaven. Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Vi skal betragte det at kunne noget på samme måde som at lave mad i et køkken.

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er kendt fra diverse tv-programmer og arbejder til daglig som rådgiver og partner i virksomheden Future Navigator. Jeg havde skrevet en e-mail til hende for at aftale et tidspunkt for et interview og forventede, at hun ville skrive tilbage og fortælle mig, hvornår det passede hende at tale med mig. Men det gjorde hun ikke. I stedet sendte hun mig en lydfil med svarene på mine spørgsmål. En god idé, selvom det absolut ikke er sådan, den slags plejer at foregå, og måske var det en indbygget pointe? I hvert fald fremhæver hun netop det, når hun taler om fremtidens arbejdsmarked: at man skal være i stand til at lære nye måder at gøre det samme på.

– Vi skal have en meget mere eksperimenterende tilgang til det, vi laver. Vi skal betragte det at kunne noget på samme måde som at lave mad i et køkken. Du bliver jo aldrig færdig med at lave mad. Selvom du har lavet aftensmad, er det jo ikke sådan, at du står bagefter og siger: ”Så, færdig. Nu skal jeg aldrig det mere. Nu er det slut med det”, uddyber hun og siger lidt efter med skærpet stemme:

– Vi er dømt til frihed fra nu af. Vi er dømt til at være frisatte på et arbejdsmarked, som hele tiden er i voldsom bevægelse. Hvor vi er nødt til at aflære det gamle for at kunne genlære det, og hvor der ikke længere findes jobs, hvor du ikke skal forny dig.

Om fremtidens sundhedssektor siger Anne Skare Nielsen, at den i langt højere grad end i dag skal organiseres omkring kerneopgaven.

– Vi har brug for en anden måde at se på sundhedssektoren på, hvor man arrangerer sig ud fra kerneopgaven. Hvad er det for kompetencer, du har brug for rundt om kerne­opgaven, og hvem supporterer de mennesker, der rent faktisk laver noget? spørger hun retorisk.

– Der har jeg fem typer, som er træneren, oversætteren, sælgeren, håndværkeren og kuratoren. Håndværkeren er den person, der kan noget. I sundhedssektoren er det f.eks. portøren eller sygeplejersken. Håndværkeren er den person, der sørger for, at noget bliver skabt i den virkelige verden. Så er der kuratoren. Kuratoren er den, der formår at sammensætte det, du har behov for, ud fra de ressourcer, der er til rådighed, så du oplever det, der hedder ”paskram”. ”Paskram” er, når kram passer sammen med andet kram. Det er, når man siger, at det da egentlig var godt tænkt, at man fik den rigtige træning sammen med den rigtige medicin og den rigtige terapi. Det bringer os videre til træneren. Vi har alle brug for en træner, der fortæller os, at hvis vi ikke følger kostprogrammet og genoptræningsprogrammet, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad der foregår på hospitalet. At du selv er en aktiv medskaber af din egen sundhed. Herfra videre til sælgeren, som er den, der skal sælge idéen til folk. Den sidste er oversætteren. En slags mægler eller coach, der kan få enderne til at mødes og få alle til at tale et fælles sprog, forklarer Anne Skare Nielsen.

Alle øvrige ansatte i fremtidens sundhedssektor skal ifølge Anne Skare Nielsen betragtes som supportere, hvis opgave det er at understøtte de fem centrale medarbejdertyper.

– I den fremtid, jeg tror, alle vil kunne trives og have det godt i, er der ikke behov for at have noget, der hedder ”Excel for sygeplejersker”. Der er ikke behov for at have fag, der øger kompleksiteten i det, du laver. Eller hvor man drikker kaffe og spiser kage og sidder i rundkreds og snakker med hinanden, hvis ikke du føler, at det bringer dig tættere på at kunne løse kerneopgaven bedre. Det skal være meget tættere på virkeligheden, siger hun.

– Der kan ligge alt muligt udenom. Advokater, rengøring, ledelse, ideologi, hygge, coaching og så videre. Men de er support i forhold til dem, der skal løfte kerneopgaven, og de skal måles på, om de gør dem, der løser kerneopgaven, bedre. Hvis ikke de gør det, hvis ikke de kan dokumentere på forhånd, at det eksperiment, de sætter i gang, vil have en positiv effekt på kerneopgaven og på dem, der er i direkte kontakt med kerneopgaven, så skal de gå hjem til tegnebrættet og starte forfra, siger Anne Skare Nielsen og afslutter:

– I virkeligheden skulle de have løn efter deres evne til at klæde folk på til at løse kerneopgaven bedre, for så sætter man gang i en positiv spiral, og det er det, vi har behov for i sundhedssektoren: at gøre mere af det, der virker godt, i forhold til det, der bliver vigtigt i fremtiden.

Fakta

Anne Skare Nielsen, 45, er uddannet biolog og cand.scient.pol. Har været dommer i TV2-programmet ”Danmarks Bedste idé”, deltager i radioprogrammet ”Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden” på DR og er foruden sit arbejde som fremtidsforsker og rådgiver i Future Navigator medlem af flere bestyrelser.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler